Gigtmedicin øger risiko for hjertekarsygdom: Forsøg med træning, før du tager pillerne
1.9.2020 09:28:46 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Først træning, så måske piller.
Sådan lyder rådet i ny guide fra Hjerteforeningens forskere, der har kigget på nærmere på gigtmedicinen af typen NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs). Du kender måske bedre pillerne under navnene ibuprofen, voltaren eller ipren (eller brufen, ibumetin, naproxen, bonyl, diclon, red.), der blandt andet bruges til behandling af smerter i muskler og led.
Problemet med medicintypen er dog, at behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, bliver frarådet til patienter med konstateret hjertekarsygdom, fordi medicinen øger risikoen for yderligere hjertesygdom.
- Men fordi vi ikke har noget godt alternativ, bliver de fortsat hyppigt anvendt alligevel, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason.
Sammen med læge i Hjerteforeningen Anne-Marie Schjerning og professor Patricia McGettigan fra Queen Mary University of London har Gunnar Gislason gennemgået, hvad andre forskere har beskrevet om brugen af gigtmedicinen. Sammen foreslår de tre forskere en opdateret guideline til fagfolk om smertebehandling af hjertepatienter. Altså en trinvis gennemgang til bl.a. hjertelæger om, hvornår man skal bruge hvilken behandlingsform, før gigtmedicinen tages i brug.
- Vi vurderer, at alternativer til NSAID-behandling bør tage udgangspunkt i den enkelte patient og dennes øvrige sygdomstilstande. Vores forskning viser, at smertestillende medicintyper som eksempelvis paracetamol, men også vægttab, fysioterapi og motion, kan gøre en stor og positiv forskel for denne gruppe af hjertepatienter, siger Anne-Marie Schjerning.
- Vores gennemgang af forskningen på området viser, at man kan starte med at se på, om træning af kroppen, at tabe sig eller blot mere bevægelse vil gøre en forskel for ens krop i en positiv retning. Det er første trin i vores guide, som vi håber sundhedsprofessionelle og læger vil anvende fremover. Vi anbefaler også, at man ser på, om man kan behandle ens konstaterede hjertesygdom bedre og tage andre smertestillende midler i stedet, før man begynder at bruge gigtmedicinen. Vi anbefaler dog altid, at du som hjertepatient først og fremmest altid taler med din egen læge om, hvordan du bør skal justere eller tilrettelægge din behandling generelt, så I sammen kan finde den bedste vej for lige præcis dig, siger Anne-Marie Schjerning.
Kontakter
Mads Louis OrryPressekontakt
Tlf:21 18 76 38madslo@hjerteforeningen.dkInformation om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie om hjertekrampe hos kvinder26.3.2026 17:31:35 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens protektor, H.M. Dronningen, overrakte prisen til Eva Prescott, klinisk professor ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Danskerne spiser mest fuldkorn i Norden16.1.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag er det Årets Fuldkornsdag, og det markeres landet over med en lang række aktiviteter.
Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden uddeler 7,5 mio. kr. til forskning i kvinders hjerter15.12.2025 09:39:03 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden støtter fire nye forskningsprojekter, der skal skabe ny og stærkt tiltrængt viden om hjerte-kar-sygdom hos kvinder.
Hjerteforeningen får ny administrerende direktør25.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Ørsted-Rasmussen bliver ny administrerende direktør. Anne Kaltoft har valgt at trappe ned arbejdsmæssigt.
Hjertegalla 2025 blev en stor succes14.9.2025 00:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag aften var stærkt inspirerende og bevægende og resulterede i et indsamlet beløb på 23.590.152 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum