Lav en aftale om en ekstra arbejdsmiljø-indsats og undgå påbud fra Arbejdstilsynet
”Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Vi har allerede strammet skruen over for de virksomheder, der ser stort på arbejdsmiljøet. Men de virksomheder, der gerne vil det gode arbejdsmiljø, skal i højere grad have mulighed for at løse problemerne. Den mulighed får virksomhederne nu. Formålet med de nye tilbud er at øge virksomhedens motivation til selv at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet, at sprede de gode ideer og løsninger på tværs af hele virksomheden og at sætte fokus på øget dialog og vejledning som vejen frem mod et bedre arbejdsmiljø,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Fra 1. september 2020 kan virksomheder indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet på et tilsyn konstaterer et arbejdsmiljøproblem eller har mistanke om, at der på virksomheden er et arbejdsmiljøproblem, kan Arbejdstilsynet tilbyde virksomheden et aftaleforløb. Med aftalen forpligter virksomheden sig til at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Til gengæld får virksomheden ikke et påbud og en gul smiley. Som en vigtig element i aftaleforløbet tilbyder Arbejdstilsynet hjælp og vejledning undervejs i forløbet med at løse virksomhedens arbejdsmiljøproblem. Aftalerne skal understøtte, at arbejdspladser, som er motiverede for at løse et arbejdsmiljøproblem af egen drift, gør det, og at læring om arbejdsmiljøproblemer og løsninger spreder sig til andre relevante steder i organisationen.
Fra 23. september 2020 kan virksomheder, der enten har fået et påbud med frist eller et strakspåbud om et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer, få et tilbud om en samtale med en tilsynsførende. Initiativet hedder ”dialog og vejledning” og skal sikre, at et konstateret arbejdsmiljøproblem ikke blot løses, men at arbejdspladsen også motiveres til løbende at arbejde med arbejdsmiljøet. I første omgang vil tilbuddet være en forsøgsordning, som der løbende følges op på for at vurdere, om det har størst effekt med et fysisk møde eller en telefonsamtale med den tilsynsførende. Virksomheder, der ikke får tilbuddet om dialog og vejledning, kan som altid kontakte Arbejdstilsynets Call Center.
De nye tiltag er en del af den politiske aftale fra foråret 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
FAKTABOKS: Arbejdstilsynet kan tilbyde aftaleforløb i følgende situationer:
- Hvis Arbejdstilsynet på et tilsyn har konstateret, at virksomheden har et arbejdsmiljøproblem, og Arbejdstilsynet samtidig vurderer, at problemet også kan være i andre dele af virksomheden.
- Hvis Arbejdstilsynet på et tilsyn har fået mistanke om, at virksomheden har et arbejdsmiljøproblem, men endnu ikke har afdækket, om der er en overtrædelse af reglerne. Det vil
Kontakter
Pressechef Lars Flindt Pedersen 72209394
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Er du sikker på, dine chauffører er sikre nok, når de håndterer gods og varer?31.3.2025 09:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
Hjælp regeringens ekspertgruppe med at forebygge ulykker ved fald fra højden27.2.2025 09:59:20 CET | Pressemeddelelse
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker. Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.
Arbejdstilsynet sætter i 2025 fokus på sikkerhed i transport af gods30.1.2025 08:57:18 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem. Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i branchen transport af gods.
Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark2.12.2024 09:28:44 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet har netop lanceret en ny guide på websitet Workplace Denmark, som skal gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø.
Ny kampagne fra Arbejdstilsynet: Sådan sætter I godt arbejdsmiljø på menuen28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
1 ud af 4 har oplevet diskrimination eller forskelsbehandling i restaurationsbranchen. Arbejdstilsynet vil med en ny kampagne udbrede gode råd og løsninger til, hvordan restauranter skaber et godt og inkluderende arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum