
Prisbelønnet chefkonditor: Her er efterårets kagetrends

For mange kageglade danskere er efteråret lig med Den Store Bagedyst og bageeksperimenter i køkkenet. En af de nye trends kan blive små kager. Det forventer Rikke Gryberg, der er chefkonditor og udvikler hos Konditorbageren i Ringsted.
– ”Tunge” amerikanske kager som cheesecake og cupcakes, som man nærmest bliver mæt af at spise, har nok set deres storhedstid. Jeg oplever, at kvalitet frem for kvantitet vinder frem i en voldsom fart. Vi er ved at lære, at en lille kage, der måske kun består af en eller to bidder, sagtens kan være en god kage, sigerRikke Gryberg.
Chefkonditoren, der har vundet intet mindre en femten danmarksmesterskaber i konditori, forventer også, at lokale råvarer kommer til at fylde mere.
– Der er mere fokus på, hvor råvarerne kommer fra. Vi vil hellere have kvalitetsingredienser, der ikke har sat et alt for voldsomt klimaaftryk ved at være transporteret langvejsfra, sigerRikke Gryberg.
Den store bagefeber gør danskerne kreative
Den Store Bagedyst har omkring en million seere. Mange af dem bliver inspirerede af at se amatørbagernes forsøg på at imponere dommerne. Det mærker de hos isenkræmmer og webshop, KopK, der blandt andet sælger køkken- og bageudstyr.
– Vi oplever en stor efterspørgsel på mere avanceret bagegrej, som mange ikke ville overveje at bruge for bare ti år siden. Det er en sjov tid, for vi forsøger jo at holde trit med de trends, som deltagerne i Den Store Bagedyst og lignende programmer er med til at starte, når vi bestiller nye ting hjem til sortimentet, siger Jan Krogh, der er direktør hos KopK.
Simpelt udstyr kan gøre dig til mesterbager
Ifølge Rikke Gryberg er der et par redskaber, som amatørbagerne får glæde af, hvis forudsigelsen om de små kagers fremgang holder stik. Hun fremhæver særligt tre typer udstyr, der kan gøre arbejdet med de små kager lettere:
– Små udstikkere og små forme er gode at have, hvis man vil lave små ensartede kager, der har en særlig form.
– Minipaletknive er et must, da man hurtigt kan komme til at tvære noget ud med sine fingre. Det hjælper både præcisionen og hygiejnen.
– Pincetter er også gode at have, når man for eksempel skal tilføje en spiselig blomst eller anden lille lækker detalje. Det er altid frustrerende, hvis man kommer til at tvære noget ud, når man sætter prikken over i’et.
Det er endnu uvist, hvornår den nye sæson af Den Store Bagedyst begynder. Sikkert er det dog, at amatørbagerne kan se frem til inspiration fra endnu et bageprogram. DR optager nemlig ”Juniorbagedysten” i september.
Nøgleord
Kontakter
Jan Krogh
Direktør/partner, KopK of Copenhagen
jk@2kshop.dk
(+45) 28 29 84 06
Rikke Gryberg
Chefkonditor, Konditorbageren i Ringsted
(+45) 22 62 72 02
Billeder
Links
Information om KopK of Copenhagen
KopK of Copenhagen er Danmarks største online isenkræmmer med alt i dansk design. Virksomheden er familieejet og har fysisk butik i Rønnede og onlineafdelinger i både Danmark, Sverige og Tyskland. www.kopk.dk
Følg pressemeddelelser fra KopK of Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KopK of Copenhagen
Danskerne købte færre gaver og brugte flere penge på sig selv i 20202.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom danskernes forbrug på fysiske varer steg i 2020, brugte de betydeligt færre penge på gaver til familie og venner. Dansk Detail håber, at foråret og et lempet forsamlingsforbud bringer flere fejringer med sig.
Vælg den rigtige madkasse og boost børnenes energiniveau2.10.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alarmerende mange madpakker ender i skraldespanden. Øget fokus på madkasser der holder maden indbydende og frisk, skal redde appetitten og energiniveauet.
Prisbelønnet chefkonditor: Her er efterårets kagetrends28.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret og udsigten til en ny sæson af Den Store Bagedyst betyder travlhed hos bageudstyrseksperterne KopK. Chefkonditor forventer øget fokus på små kager bagt af lokale råvarer.
For mange smider det beskidte udstyr i opvaskeren19.3.2020 08:40:27 CET | Pressemeddelelse
Den bedste køkken- og madoplevelse får du med godt udstyr. Drop opvaskemaskinen og følg ekspertens råd til at holde dine knive og pander i tip-top stand.
Julepynt er blevet samlerobjekter5.12.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for julepynt er stigende blandt danskerne, der gerne betaler lidt mere for den rigtige udsmykning. Pynt med motiver af H.C. Andersen er især blevet samlerobjekter, som nedarves i familien.