Red Barnet gennemfører den første kontantløse humanitære landsindsamling
Et papskilt, en QR-kode, et MobilePay-nummer, en sms-kode og godt med håndsprit. Det er en del af opskriften på Red Barnets landsindsamling i år, som støtter arbejdet for verdens mest udsatte og sårbare børn.
– Coronapandemien har gjort, at vi er nødt til at tænke nyt, når det kommer til vores landsindsamling i år, og derfor har vi gjort den kontantløs. Det betyder, at indsamlingen bliver den nemmeste for vores indsamlere nogensinde. Og samtidig er landsindsamlingen vanvittig vigtig, fordi corona-krisen rammer verdens udsatte børn særligt hårdt. De betaler den højeste pris for følgevirkningerne af pandemien, siger generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun henviser til, at en undersøgelse fra FN forudser, at op mod 6.000 børn under fem år er i risiko for at dø om dagen som følge af corona. Det hænger blandt andet sammen med, at livsvigtige vaccinationsprogrammer er sat i stå, og sundhedssystemerne er presset til det yderste, hvilket har konsekvenser for blandt andet fødende kvinder.
Online indsamlinger gør det muligt at følge med undervejs
MobilePay er med fire millioner danske brugere ikke længere en metode, som er fremmed for de fleste danskere, og derfor er det muligt at gennemføre den kontantløse indsamling.
– Vi skal passe på hinanden, og derfor er det i år ikke kontanterne, men mobiltelefonen der skal findes frem, når vores indsamlere ringer på døren. Mange mennesker er efterhånden vant til at betale via sms eller MobilePay, og derfor kan vi gennemføre vores landsindsamling og samtidig overholde corona-retningslinjerne, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
– Jeg håber, at rigtig mange vil tilmelde sig landsindsamlingen i år. For selvom metoden er ny, så er en ting, som det plejer: Jo flere indsamlere vi er på gaden, jo flere børn kan vi hjælpe, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som selv skal gå en indsamlingsrute på dagen.
Den kontantløse indsamling gør også, at det er muligt for Red Barnet at opdatere indsamlerne på, hvordan det går med indsamlingen undervejs på ruten. Helt konkret kan indsamlerne løbende modtage sms-opdateringer på, hvor meget de har samlet ind.
Der er også nye indsamlingsmetoder klar til de danskere, som ikke har mulighed for at snøre skoene den 6. september. I år har Red Barnet gjort en ekstra stor indsats for, at man også kan gennemføre egne online-indsamlinger f.eks. på arbejdspladsen eller med vennegruppen hjemme fra sofaen.
Det er stadig muligt at melde sig som indsamler til Red Barnets landsindsamling. En rute tager to til tre timer at gå. På https://tilmeld.redbarnet.dk/ kan man selv vælge sin rute.
Kontakter
Janne TynellChef for kommunikation og politik
Tlf:2938 7217jaty@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og 116 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet: Over 20.000 børn er blevet dræbt i Gaza – ”Et forfærdeligt nyt lavpunkt”8.9.2025 15:00:54 CEST | Pressemeddelelse
De seneste knap to år er mere end et barn i timen blevet dræbt af israelske styrker i Gaza.
Red Barnet: Mere end 10.000 danskere går på gaden for verdens udsatte børn7.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere voldsomme kriser og katastrofer verden over har ført til, at millioner af børn sulter. Derfor opfordrer Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, til at støtte de mange udsatte og sårbare børn, der har brug for hjælp.
Red Barnet: Hvert 30. sekund vender et barn tilbage til Afghanistan, mens den humanitære krise i landet forværres14.8.2025 14:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af afghanske børn ankommer hver dag til Afghanistan fra Iran og Pakistan. De kommer til et land, hvor næsten halvdelen af befolkningen allerede har brug for hjælp, viser en analyse fra Red Barnet.
Red Barnet: Mødre i Gaza er rædselsslagne for, at deres babyer ikke kommer til at overleve5.8.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 40 procent af de gravide og ammende kvinder, der søgte behandling på Red Barnets klinikker i Gaza i sidste måned, var underernærede. Nogle beder om modermælkserstatning, så deres babyer kan få mad, hvis de bliver forældreløse.
Voksende desperation og hjerteskærende beretninger fra Gaza: Børn fortæller, at de gerne vil dø3.7.2025 12:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Gaza ønsker noget at spise og noget at drikke. Og nogle ønsker ikke længere at leve, fortæller Red Barnets humanitære direktør i Gaza.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum