
Ny og erfaren direktør til Ungdommens Røde Kors

”Det er med stor glæde, jeg har sagt ja til at være direktør i Ungdommens Røde Kors. Jeg glæder mig til at samarbejde med medarbejderne, landsstyrelsen og alle de frivillige i Ungdommens Røde Kors, som arbejder for at skabe positive fællesskaber for alle børn og unge i Danmark," siger Helle Gudmandsen.
”Modellen ”ung-til-ung” er der, hvor forandringen sker - og der har i vores samfund, i en corona-tid, aldrig været mere brug for, at alle er en del af fællesskabet. Derfor er arbejdet i Ungdommens Røde Kors både nationalt og internationalt meget vigtigt, da fremtidens udvikling ligger i børn og unge," siger den nye direktør.
Hos Ungdommens Røde Kors (URK) glæder formand, Troels Boldt Rømer, sig meget over det gode match både hvad angår kompetencer, værdier og netværk:
”Helle har i hele sin karriere arbejdet for at løfte børn og unge. Hendes værdier passer perfekt til URK’s arbejde. Samtidig kender hun civilsamfundet, har arbejdet med børn og unge i både ind- og udland og er en erfaren, dreven leder.”
Dem, der er hårdest ramt af udsathed
Troels og resten af landsstyrelsen (URK’s unge, frivilligdrevne bestyrelse) er stærkt optagede af at gøre en indsats dér, hvor behovet blandt børn og unge er størst. Som en del af Røde Kors-bevægelsen er den drivkraft en del af organisationens grund-DNA, og Troels fortsætter derfor:
”Med Helle ombord vil vi styrke Ungdommens Røde Kors’ arbejde for de børn og unge, der er hårdest ramt af udsathed. Dem på hospitalerne, i psykiatrien, i fængslerne og på krisecentrene. Dem på kanten af fællesskaberne. Vi vil give dem en platform. Og vi vil lade det hele hvile på en fokuseret og solid organisering.”
To direktørers veje krydses
Helle Gudmandsen har en lang række meritter på CV’et, der alle kredser om at styrke børn og unge. Hun har bl.a.:
- Stået i spidsen for Red Barnets internationale ungdomsarbejde.
- Sikret solid økonomi og skarp ledelse i Ungdomsbyen, der under hende voksede markant og fik et stabilt økonomisk fundament.
- Gennemført en af de mest succesfulde oplysningskampagner inden for dansk udviklingsarbejde med ”Hele verden i skole”.
- Været med til at implementere en ny folkeskolelov i Sydafrika efter apartheid og været dansk repræsentant i UNESCO og Global Campaign for Education.
Om URK’s afgående direktør siger Troels:
"Kæmpe tak til Anette Christoffersen, der på utrolig kort tid har genoprettet en solid, administrativ rygrad i organisationen, hvilket hun var rekrutteret til at varetage. Anettes ansættelse har været midlertidig, men hendes aftryk bliver i den grad varigt."
Nøgleord
Kontakter
Line Holten SichmannKommunikations -og fundraisingchef
Tlf:42728299line@urk.dkBilleder
Information om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt og humanitært arbejde for og med udsatte børn og unge.
URK er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation og har aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger, asylcentre og i fængsler.
URK har frivilligdrevne lokalafdelinger i omkring 30 danske byer.
Ungdommens Røde Kors engagerer hvert år unge i lande over hele verden i socialt arbejde – fx i Grønland, Malawi og Ukraine.
URK's sekretariat findes i København.
URK arbejder for at styrke børn og unges selvværd og sociale relationer gennem aktiviteter drevet af unge frivillige.
Følg pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors
Nyt fireårigt projekt skal give grønlandske unge kompetencer i psykisk førstehjælp15.5.2023 12:14:50 CEST | Pressemeddelelse
Ungdommens Røde Kors og Røde Kors i Grønland er gået sammen om et nyt, ambitiøst projekt, der skal give grønlandske unge værktøjer til de svære samtaler om bl.a. selvmord. Projektet er støttet af Nordea-fonden og med midler fra Nordatlantpuljen, som blev forhandlet på plads som del af den danske finanslov for i år.
Ungdommens Røde Kors skyder stor velgørenhedsauktion i gang i dag9.5.2023 11:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Byd og støt børn og unge, der er et svært sted i livet. Det er muligt, når Ungdommens Røde Kors' velgørenhedsauktion begynder i dag på Lauritz.com. Byd på hundredvis af varer, kunst, design og unikke oplevelser.
Ny donation fra TrygFonden sikrer, at vi kan besøge børnene på krisecentre22.2.2023 10:46:17 CET | Pressemeddelelse
Med en ny donation fra TrygFonden kan vores frivillige Spilopper fortsætte med at skabe et frirum for de børn, der har oplevet vold i hjemmet og måttet søge tilflugt på et krisecenter.
Ungdommens Røde Kors fylder 100 år og præsenterer to nye ambassadører12.1.2023 11:39:33 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største humanitære ungdomsorganisation har 100-års fødselsdag. Det bliver fejret med events i løbet af hele 2023, og for at kickstarte 100-året præsenterer organisationen Kelly Louise Killjoy og Rasmus Munk som nye ambassadører.
Kendte hjælper udsatte børn og unge ved at pynte juletræer21.11.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
En stribe helt fantastiske juletræer står nu pyntet og klar til at blive solgt på auktion til fordel for udsatte børn og unge. Du kan byde på træet med sin pynt og gaver i form af luksusvarer og unikke oplevelser fra en række danske kendisser og brands på Lauritz.com.