Første spadestik til nyt lægehus i Hirtshals
27.8.2020 11:23:29 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

- Vi er nu klar til at sætte gang i byggeriet af et centralt placeret lægehus i Hirtshals til gavn for hele lokalområdet. Det er Byrådets håb, at det nye lægehus på sigt kan være med til at tiltrække nye og måske yngre praktiserende læger til byen. Det er vigtigt, at vi prioriterer den helt nære sundhed og tryghed, der ligger i at have en praktiserende læge tæt på, siger Per Møller (C), der er formand for både Bygherreudvalget og Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.
Derfor er der første spadestik på projektet, hvor politikere fra Hjørring Byråd, Bygherreudvalget, Byggeudvalget og entreprenørerne deltager. Medier og øvrige interesserede er også velkomne til at deltage:
Tirsdag den 1. september kl. 15.00 på Cirkuspladsen, 9850 Hirtshals
Lægehuset er tegnet af det lokale arkitektfirma Hovaldt, som også er totalrådgiver på projektet. Det nye lægehus er finansieret af puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet på 9,5 millioner kroner, og Hjørring Kommune bidrager med byggegrund og 4,5 millioner kroner.
- Vi får et nyt lægehus, som spiller særdeles godt sammen med den eksisterende arkitektur i området, og der bliver en flot harmoni. Med græs på taget er lægehuset også tænkt sammen med den omkringliggende natur, siger Per Møller (C).
De praktiserende læger i Hirtshals glæder sig til at flytte ind i det nye og moderne lægehus, som udlejes af Hjørring Kommune.
- Vi vil gerne give udtryk for, at samarbejdet med Hjørring Kommune har været forbilledligt. Vi er blevet inddraget i ansøgning, planlægning og realiseringen af det nye lægehus på en åben og fremragende måde, siger læge Flemming Pedersen.
Når det nye lægehus på 730 m2 efter planen står klar i sommeren 2021, vil det huse 7 læger og være lægehus for 9000 patienter fra Hirtshals og omegn.
- Vi håber det nye lægehus kan være med til at gøre Hirtshals til et attraktivt område for praktiserende læge at bosætte sig, så borgerne i Hirtshals fortsat har trygheden ved at have en familielæge i nærområdet, siger Per Møller (C).
Kontakter
For yderligere information:
Formand for Bygherreudvalg og SÆH-udvalg Per Møller på 40816531
Projektchef Henrik Bøgeskov Lolholm på henrik.boegeskov.lolholm@hjoerring.dk /41937676
Projektleder Lena Bisgaard på lena.bisgaard@hjoerring.dk /72335026
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

