Coops kunder har reddet 1 mio. måltider fra skraldespanden med Too Good To Go
21.8.2020 07:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop, ser samarbejdet med Too Good To Go som en vigtig del af arbejdet med at reducere madspild og oplever stor opbakning fra kunderne:
”Vores kunder har, igennem efterhånden mange år, været optaget af at reducere madspild. Derfor er det naturligt for os at samarbejde med Too Good To Go. Her er et fælles projekt, der virkelig giver mening, og det har været fantastisk at se, hvordan både kunder og butikker fra første færd har taget konceptet til sig. Derfor er der også hele tiden flere af vores butikker, der kommer med i ordningen, og mere mad der bliver reddet.”
Hos Too Good To Go er landechef Heidi Boye fuld af beundring for Coops indsats mod madspild:
”En million reddede måltider er en virkelig imponerende milepæl. Coop var den første repræsentant fra dagligvarehandlen i appen, og de deltagende butikker har nu stået for næsten en femtedel af al den mad, der er blevet reddet i Too Good To Gos fireårige levetid. Det giver vist sig selv, at vi er meget glade for det samarbejde.”
I praksis tjekker medarbejderne i flere end 400 Coop-butikker landet over hver dag kølemontre og hylder for varer, der nærmer sig sidste salgsdato. Det kan være brød bagt om morgenen, som ikke må sælges dagen efter, to-go-salater med kort holdbarhed eller frugt og grønt, der skal spises nu. Men i stedet for at blive sendt til bioforgasning, bliver varerne pakket i de såkaldte ’lykkeposer’, som brugere af Too Good To Go-appen kan afhente i butikken.
Coop har arbejdet systematisk med at reducere sit madspild siden 2013. Kampen for at reducere madspild er også en del af Coops CSR-strategi, Tid til at handle. Læs mere her: https://ansvarlighed.coop.dk/vores-tilgang/vores-tilgang/
1 mio. måltider er reddet fra skraldespanden. Det svarer i sparet CO2 til:
- 272 danskeres årlige CO2-forbrug eller
- 152 års uafbrudt brusebad eller
- 10.926 flyture mellem København og London
Kort om madspild
- Madspild udgør i dag 8% af det samlede globale CO2-udslip
- 1/3 af al mad i verden går til spilde
- Coop har i sin 2030-strategi forpligtet sig på at nedbringe madspild. Det skal bl.a. ske ved uddannelse af medarbejderne, donation af datovarer, fortsat samarbejde med Too Good To Go og optimering af butikkernes vareindkøb.
- Too Good To Go-app’en har i dag næsten 2 mio. brugere
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i 2016, og de nu over 23 mio. brugere har siden da reddet mere end 41 mio. måltider, hvilket svarer til over 104.000 tons sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer og bagerier.
Too Good To Go har sideløbende iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og står bag en omfattende datomærkningskampagne, som har fået en række af de største danske fødevareproducenter til at føje ”ofte god efter” til ”bedst før-datomærkningen.
Kontakter
Signe Frese, CSR-direktør Coop. tlf. 30 91 92 46
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coops informationsdirektør går på pension4.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jens Juul Nielsen, der har været ansvarlig for Coop Danmarks interne og eksterne kommunikation de seneste 30 år, går på pension pr. 30. juni. ”Jeg tror, jeg langt fra er den eneste i branchen, der tænker Jens Juul, når Coop bliver nævnt. Jens har været rygraden i den altid saglige og nøgterne kommunikation, som har kendetegnet Coops kommunikation de sidste 30 år. Jens har været med, når det gik godt og mindre godt – men altid med en sikker og rolig hånd på kommunikationen, og det er absolut ikke givet, særligt i de forgangne år. I de 18 måneder, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Jens, har jeg lært meget, som jeg vil tage med mig videre. Jeg ønsker Jens alt det bedste, når pensionen skal nydes,” siger direktør Martin Hasgard Olesen. Rekrutteringen af en ny kommunikationschef påbegyndes nu. Samtidig udnævnes senior kommunikationsrådgiver Jacob Lassen, pr. 1 juni, til pressechef i en nyoprettet stilling. Jacob har været ansat i Coops kommunikationsafdeling i 6 år, og har g
Lille ny københavnsk chokoladeproducent kommer ud i 300 butikker27.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det, der begyndte i små lokaler på Nørrebro, når nu ud til millioner af danskere. Under et halvt år efter sejren ved Irma-prisen på Coops hovedkontor i september 2025 er Gleans prisvindende træstamme rykket ind i Irmas sortiment, og ud på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen samt udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Lille århusiansk fødevareproducent kommer ud i knap 300 butikker24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den århusianske fødevarevirksomhed Nocla har med en innovativ tilgang til fødevareproduktion skabt en moderne dansk og økologisk fortolkning af en klassisk sojasauce. Produktet hedder Shoyu, og det er Noclas første i detailleddet, der nu, som en del af Irma-vareserien, rykker ind på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker landet over.
Coop sænker priserne på over 200 mejeri-varer10.2.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Thise Mejeri investerer Coop i prisfald på økologisk mælk
Åbningsdag for ny 365discount ved Diget nærmer sig2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 07.00 åbner den splinternye 365discount ved Diget i Glostrup. Der vil være gaveposer til de første 50 kunder i køen og gratis kaffe til alle fra 06.15 – 09.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






