Lidl åbner tredje butik i Aalborg: Lokal nordjyde bliver ny butikschef

”Selvom den store åbningsfest er aflyst, så skal kunderne ikke snydes for masser af gode åbningstilbud”. Sådan lyder det fra den nye butikschef, Jesper Kjær Lund, i den nye Lidl-butik på Tornhøjvej 2 i Aalborg. Torsdag d. 14. maj kl. 07.00 bliver den officielle åbningsdag, hvor Jesper sammen med sit team slår dørene op til den helt nye Lidl-butik i Aalborg Øst.
Jesper Kjær Lund har de sidste fire år boet i Aalborg og kommer med stor butikserfaring både som souschef og butikschef i Lidl-butikken i Hjørring. At turen nu er kommet til Aalborg Øst, ser Jesper meget frem til: ”Nu er der ikke længe til, vi åbner vores nye, flotte butik her på Tornhøjvej 2. Vi havde glædet os til at holde fest og en masse aktiviteter, men grundet coronakrisen åbner vi stille og roligt op på åbningsdagen. Vi glæder os dog stadig til en god åbningsuge, hvor vi har masser af gode tilbud på hylderne”, siger en glad Jesper Kjær Lund og fortsætter:
”Vi har i butikken fokus på danske varer og økologi, og kunderne får blandt andet mulighed for at købe sæsonens frugt og grønt, varer fra lokale producenter og så overrasker vi altid med nye spændende produkter på hylderne. Vi har gjort vores bedste for at skabe en fantastisk indkøbsoplevelse”.
Nyåbning sker under sikrer forholdsregler
Butikschef, Jesper Kjær Lund, har sammen med resten af teamet gjort meget for at skabe en god og sikker indkøbsoplevelse for kunderne: ”Det er en ekstraordinær tid under coronakrisen, og vi følger selvfølgelig sundhedsstyrelsen anbefalinger og har taget en masse foranstaltninger, så kunderne kan handle trygt og sikkert i vores butikker. Normalt holder vi naboaften og andre festlige aktiviteter i løbet af weekenden, men de er aflyst da vi ikke ønsker at tiltrække mange kunder på samme tid. Som altid opfordrer vi til at holde god afstand i butikken, planlæg dine indkøb og benyt afspritning når man handler”.
Butikken er Lidl-butik nummer 127 i Danmark og byder på et salgsareal på hele 1286 m2 . Der er ekstra gode parkeringsforhold, så kunderne nemt kan komme til og fra butikken. Byggetilladelsen kom i hus i slutningen af 2018 og Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen har været glad for byggeprocessen:
”Jeg vil gerne sige tak til vores entreprenør, der har bygget den flotte butik, og til Aalborg Kommune for at give os lov til at åbne endnu en Lidl-butik her i byen. Og en særlig tak til butikschef Jesper Kjær Lund og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik”.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Tornhøjvej 2, 9220 Aalborg, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum