27-årige Søren bliver butikschef i Nordjyllands største Lidl
29.8.2019 08:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Det er kun et år siden Søren Steg blev butikschef. Den gang var det i Lidl i Brønderslev, som efter et år under Sørens ledelse har oplevet stor kundetilslutning. Hans flair for opgaven som butikschef har nu ført til, at han skal styre Nordjyllands største Lidl.
”Jeg er vildt beæret over at få ansvaret for så stor og vigtig en Lidl-butik som den på K. Christensensvej i Aalborg. Jeg har fulgt udviklingen i butikken i længere tid, og jeg glæder mig enormt meget til at møde både kunder og arbejde sammen med alle de dygtige medarbejdere i butikken,” siger Søren Steg.
Det er dog også med et vist vemod, at Søren Steg forlader butikken i Brønderslev, som han giver videre til den nuværende souschef Morten Jensen, der tidligere har været årets elev i Lidl ,som nu bliver konstitueret butikschef.
”Søren giver en virkelig flot og veldrevet butik i Brønderslev med gode resultater videre. Søren har et stort talent, fordi han brænder så meget for medarbejderudvikling. Det har været en fornøjelse at følge, og jeg glæder mig til at se udviklingen i Lidl i Aalborg,” siger Anders Frydendahl, Regionsdirektør i Lidl Vest, som også fortæller, at Søren, såvel som alle andre butikschefer og medarbejdere i butikken, der leverer en god indsats og resultater, har mulighed for at få bonus til sig selv og sine medarbejdere i butikken.
Har taget hele rejsen i Lidl
Det er kun tre år siden Søren Steg blev ansat i Lidl som salgsleder. På den tid har Søren uddannet sig til både souschef og siden hen butikschef.
”Det har været en kæmpe hjælp, at jeg har fået mulighed for at uddanne mig i Lidl. Min passion for faget ligger i at se medarbejdere blomstre. Jeg har efterhånden fået virkelig mange redskaber i rygsækken, som har gjort, at jeg har kunnet udvikle mig som leder og blive endnu bedre til medarbejderudvikling,” siger Søren Steg.
Søren Steg har en bachelor i erhvervsøkonomi og kommer oprindeligt fra Herning, hvor han startede som salgsleder i Lidl som 23-årig. Herefter blev han hurtigt souschef i Lidl i Ikast og senere Holstebro, inden han sammen med sin kæreste flyttede til Aalborg og blev butikschef i forretningen i Brønderslev. Nu glæder Søren Steg sig til at være butikschef i byen, hvor han er bosat. Søren overtager forretningen på K. Christensensvej i Aalborg d. 1. september.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl på +45 5215 9259 eller morten.vestberg@lidl.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 118 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

