Lidl lancerer app med digital kundeklub

Vores verden digitaliseres mere og mere - og den udvikling er Lidl en aktiv del af. Med Lidl Plus ønsker dagligvarekæden at imødekomme kundernes individuelle behov – uden at skulle tilføje endnu et plastik-kundekort til samlingen. App’en er gratis og kan bruges af alle med en smartphone.
”Vi ønsker at være frontløberne indenfor dansk discount, og Lidl Plus er en vigtig del af vores digitale ambitioner for fremtiden. I de kommende år vil vi udvikle og tilføje yderligere services for at højne vores serviceniveau og styrke indkøbsoplevelsen for vores kunder,” udtaler administrerende direktør for Lidl, Dirk Fust, og tilføjer:
”Vi fortsætter selvfølgelig med vores kendte Lidl-priser og produkter af høj kvalitet til alle vores kunder. Vi er i gang med en spændende udvikling, og jeg er sikker på, at Lidl Plus vil vise sig som et værdifuldt aktiv for vores kunder.”
Én app – mange fordele
Udover basisfunktioner som „Find din butik“, åbningstider og digitale tilbudsaviser, får Lidl Plus-brugerne adgang til mange eksklusive tilbud, herunder for eksempel værdikuponer med ekstra besparelser på populære varer og forskellige medlemstilbud på Lidls produkter. Ved hvert indkøb modtager Lidl Plus-kunder derudover et digitalt skrabelod, hvor man har chancen for at vinde værdien af sit sidste indkøb (gælder ved køb for max. 500 kr.). Tilbuddene indløses direkte ved kassen, hvorefter kunden kan se sit indkøb på den digitale kassebon i app'en, som samler alle kundens tidligere indkøb på en overskuelig og brugervenlig måde.
Digital Manager fra Lidl, Thomas Thybo, er en del af holdet bag Lidl Plus. Han er glad og stolt over, at Lidl Plus nu er tilgængelig for alle kædens kunder:
”Det er super fedt, at Lidl Plus nu kan benyttes i alle Lidl-butikkerne landet over. Jeg og holdet bag har med succes fået udviklet en app til vores kunder, som har resulteret i et produkt, som vi er meget begejstrede for – og som vi selvfølgelig håber, at rigtigt mange af vores kunder vil benytte.”
Digital udvikling i dagligvarebranchen
Med Lidl Plus sætter Lidl sit aftryk på udviklingen indenfor detailbranchen, som peger mod endnu flere digitale snitflader mellem virksomhederne og deres kunder i fremtiden:
”Detailkæderne har for alvor fået øjnene op for mulighederne ved at tilføje digitale platforme til deres interaktion med kunderne - og det giver god mening, fordi de sociale medier og kunde-apps har potentiallet til at skabe et endnu tættere bånd til kunderne,” fortæller retail- og forbrugerekspert fra Retail Institute Scandinavia, Dorte Wimmer.
”De danske forbrugere er i dag, også digitalt, meget kvalitetsbevidste, og tendensen går mod, at de primært benytter sig af få foretrukne apps. Nye apps skal have stor relevans for kunden og tilføje en værdi til deres hverdag, før de bider sig fast. Lykkes dette, er sandsynligheden dog også tilsvarende større for, at hun vælger den ønskede butik, næste gang hun handler,” siger Dorte Wimmer og tilføjer:
”Branchen er i rivende udvikling på det digitale område, og det bliver spændende at følge, hvem der bedst formår at skabe de bedste tiltag online og konvertere successen til salg online eller i butikker.”
Som en del af lanceringen af Lidl Plus har alle Lidl Plus-medlemmer mulighed for at vinde gavekort til Lidl. Der er præmier for i alt 150.000 kr. Konkurrencen starter torsdag d. 16. august og slutter torsdag d. 20. september, hvor hovedpræmien, et gavekort på 100.000 kr., uddeles til én heldig vinder. Det er gratis at deltage i konkurrencen.
Fakta om Lidl Plus app
Download Lidl Plus gratis i App Store og på Google Play
Læs mere om Lidl Plus: www.lidl.dk/plus
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 114 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
- Med flere end 10.500 butikker i 30 europæiske lande og USA - og over 260.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum