Fra ungarbejder til butikschef: 29-årige Phillip i front for helt ny Lidl i Nordhavn
19.6.2020 10:36:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Torsdag d. 25. juni får Nordhavn en spritny Lidl-butik på 1200 m2 med et salgsareal på 865 m2. Det sker, når Lidl åbner sin butik nummer 130 på Göteborg Plads 16 st. i 2150 Nordhavn som nabo til siloerne og underbo til bydelens biograf.
Butikschefen i den nye butik bliver den 29-årige københavner Phillip Staal Matthews. Allerede som 16-årige startede han som ungarbejder i dagligvarebutik. Kærligheden til faget holdt ved. For to år siden kom Phillip til Lidl, hvor han tog rejsen fra souschef til butikschef i Lidl på Nørrebrogade, og fra på torsdag står han altså i spidsen for Nordhavns nye Lidl-butik.
”Jeg glæder mig helt vildt! Især fordi, vi slår dørene op i sommermånederne, hvor Nordhavns fantastiske beliggenhed og faciliteter virkelig kommer til sin ret,” siger butikschef Phillip Staal Matthew og fortsætter:
”Butikkens centrale placering i hjertet af Nordhavn giver en unik mulighed for at tilbyde et stort udvalg af friske varer til mange forskellige kundegrupper. Alt fra familier til kontoransatte over de mange glade gæster, der besøger området for en dukkert i havnebadet og skal have spyd til grillen eller en is med sig.”
Et erfarent team på opgaven
Philip Staal Matthew har samlet et team af medarbejdere med lang erfaring fra andre Lidl-butikker, som han ser frem til en ny dagligdag sammen med.
”Hovedfokus bliver at sikre en toptrimmet butik fyldt med friske danske og økologiske varer, rigtig god service og selvfølgelig, at alle kunder bliver mødt med et stort smil,” siger Philip Staal Matthews.
Når kunderne træder ind i den nye, store butik, vil de blive mødt af duften af friskbagt bakeoff samt en stor frugt- og grøntafdeling, der vil blive trimmet mange gange dagligt. Herudover vil der være et stort udvalg af fersk kød med mange varianter til grillen i sommermånederne, tørvarer, frost- og non-food. Herudover bliver den nye butik en del af Lidls samarbejde med madspildsorganisationen Too Good To Go, som gør det muligt for kunder at købe poser med varer tæt på udløbsdato til en reduceret pris.
En del af hjertet i Nordhavn
Med sin centrale beliggenhed i bydelen bliver det let for både metropassagerer, cyklister og gående at købe ind i den nye butik. Udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Mads T. Nielsen har været glad for byggeprocessen og glæder sig over det endelige resultat:
”Med sine specialproducerede facadekassetter passer butikken godt ind i det omkringliggende byggeri. Vi har øget vores fokus på at bygge butikker i de store byer, så at kunne åbne en så stor butik i et af Københavns mest attraktive kvarterer, er stort for os. Der skal lyde en stor tak til både NREP og By og Havn samt kommunen for det gode samarbejde og en særlig tak til butikschef Philip Staal Matthews og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, der har knoklet for at få den flotte butik klar til åbning.”
Den nye butik slår dørene op på torsdag d. 25. juni kl. 8.00 og kommer ugen ud til at have masser af åbningstilbud. Butikken på Göteborg Plads 16 st. vil have åbent fra 8.00 – 22.00 alle dage.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 128 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

