Lidl åbner sjette butik i Odense: Flytter ind i det nye Munkebjerg Park
11.6.2020 10:33:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

”Vi glæder til at byde vores mange, nye naboer velkommen i butikken”. Sådan lyder det fra butikschef Mette Rodam Andersen i den nye Lidl-butik på Munkebjergvænget i Odenses nye boligområde i Munkebjerg Park. Torsdag d. 18. juni kl. 08.00 bliver den officielle åbningsdag, hvor Mette sammen med Odense-rådmand, Jane Jegind (V), klipper den røde snor.
Mette Rodam Andersen har siden barnsben været vant til butikslivet. Hendes far drev i over 30 år den lokale dagligvarebutik i Odense-bydelen Hjallese. Mette er født og opvokset i Odense og har de sidste to år været butikschef i Lidl-butikken i Bolbro. Nu venter en spændende hverdag i det helt nye boligområde i Munkebjerg Park, en hverdag Mette ser meget frem til:
”Nu kan vi endelig skimte åbningsdagen på torsdag d. 18. juni, og vi glæder os til at vise butikken frem til alle beboerne i området. Jeg har talt med mange af vores nye naboer, som glæder sig til at se butikken og foretage deres indkøb her. Vi har fyldt butikken med masser af danske varer, økologi og spændende produkter fra lokale leverandører.
En grøn butik i grønne omgivelser
Butikken er Lidl-butik nummer 128 i Danmark og byder på et salgsareal på 875 m2. Derudover er den som alle andre Lidl-butikker ISO 50001-certificeret med LED-belysning i hele salgsarealet og med intelligent bygningsstyring samt 60 paneler solceller på taget, som laver strøm til butikken. Dette er en del af dagligvarekædens CSR-strategi om at neutralisere kædens udledning af CO2 på forbrug af energi og egne aktiviteter.
Med 70 parkeringspladser bliver det nemt for kunderne at komme til og fra butikken. Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen, har været glad for byggeprocessen og glæder sig over det endelige resultat:
”Butikken i Odense er Lidl-butik nummer 128 i Danmark. Butikken har et æstetisk flot udtryk med grønne facader. Der er specialproducerede facadekassetter, som skal hænge sammen med udtrykket i resten af området i Munkebjerg Park. Vi har stort fokus på at åbne nye butikker i Odense, og det er derfor en særlig begivenhed at åbne den nye butik i Munkebjerg Park. Der skal lyde en stor tak til Barfoed Group og Odense Kommune for at give os lov til at åbne endnu en Lidl-butik her i byen. Og en særlig tak til butikschef, Mette Rodam Andersen, og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, som har gjort butikken klar til åbningen i dag”.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Munkebjergvænget 2, 5230 Odense M, så er der åbent mandag-søndag kl. 8-22.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 128 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

