Guldborgsund Kommune

Udvalg øger tilskud til lokal museumsperle

Del
Guldborgsund Kommunes Kultur-, Fritid og Bosætningsudvalg har besluttet at øge driftstilskuddet til Museet Aarestrups Hus i Nysted for at sikre den fremtidige drift.
Haven ved Aarestrups Hus. Foto: Aarestrup-foreningen
Haven ved Aarestrups Hus. Foto: Aarestrup-foreningen

Aarestrup-foreningen, der driver Museet Aarestrup Hus i Nysted, har ansøgt Guldborgsund Kommune om en forøgelse af driftstilskuddet, fordi økonomien i foreningen på grund af stigende faste omkostninger har været udfordret.

På det seneste udvalgsmøde i Kultur, Fritid og Bosætning er det blevet besluttet at give en økonomisk håndsrækning til museet. Det årlige driftstilskud hæves fra 27.000 til 50.000 kroner.

Udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse, siger:

”Museet har en unik viden om digteren og lægen Emil Aarestrup. Den viden er vigtig for dannelsen både lokalt og nationalt. Det er jo digtere som Emil Aarestrup, der med sin kunst har været med til at forme vores sprog, kultur og lokalsamfund. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i den viden og er nysgerrige på vores historie.”

”Museet Aarestrup Hus er desuden en del af projektet Danske Digterruter, som ledes af SDU og støttes af Nordea Fonden. Dermed er museet med til at sætte Guldborgsund Kommune på det litterære danmarkskort,” siger Martin Lohse.

”Der er mange gode frivillige kræfter i foreningen bag Aarestrups Hus, og jeg er glad for, at vi kan støtte dem, så museet kan fortsætte sit virke i Nysted. Der er brug for gode og unikke kulturoplevelser på tværs af kommunens geografi, derfor er det også vigtigt for mig, at vi som udvalg går ind og sikrer den fremtidige drift af en lokal perle som Aarestrups Hus. Det er en politisk prioritet for mig og for udvalget,” forklarer Martin Lohse.

Aarestrup-foreningen bidrager blandt andet til et levende kulturliv i Nysted med mange forskellige typer af aktiviteter. De seneste år eksempelvis gennem Lyrik- og Visefestivalen. Fremover indgår foreningen i den nye Nysted Musikfestival sammen med Villa Marina og Nysted Orgelmuseum.

Aarestrup-foreningen arbejder desuden for at vedligeholde og renovere de fredede museumsbygninger, som engang var digterlægen Emil Aarestrups bolig til glæde for såvel byens borgere som turister. Museet Aarestrup Hus har eksisteret siden 2000.

Det forøgede tilskud til Aarestrup-foreningen gælder fra budget 21. Finansieringen findes i Kultur og Fritids budget under museumsområdet.

Kontakter

Billeder

Haven ved Aarestrups Hus. Foto: Aarestrup-foreningen
Haven ved Aarestrups Hus. Foto: Aarestrup-foreningen
Download
Foto: Aarestrup-foreningen
Foto: Aarestrup-foreningen
Download
Foto: Aarestrup-foreningen
Foto: Aarestrup-foreningen
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye