Sådan redder du din betaling for den aflyste rejse

Hvis rejsen er betalt med et kort – enten Dankort, Visa eller Mastercard, har feriedanskere med en aflyst rejse i bagagen en ekstra forsikring i forhold til at få deres penge tilbage. Ved at kontakte banken, kan man gøre indsigelse mod betalingen for at få tilbageført beløbet.
- Kunder har ret til at få pengene tilbage, hvis de ikke får leveret den vare, som de har betalt for. Rejser betalt med kort giver os en teknisk mulighed for at få tilbageført betalingen, hvis arrangøren, flyselskabet eller rejseportalen har aflyst rejsen pga. Corona-pandemien, fortæller afdelingsleder for Indsigelse i Sydbank, Connie Kristensen.
Det giver de mange skuffede rejsende mulighed for en slags helgardering. Hvis selskabet af en eller anden grund afviser at give kontant erstatning, så har man i stedet mulighed for at gøre indsigelse overfor Nets, fortæller hun.
Men man skal ikke vente for længe og acceptere, at rejsearrangøren bare forhaler sagen. Vinduet for at udnytte denne mulighed står åbent i ca. 4 uger efter afrejsedato. Er rejsekunden ikke blevet krediteret for rejsen inden, så er det tid til at kontakte banken for at sikre sine penge, forklarer Connie Kristensen.
- Retten til at gøre indsigelse tabes, hvis man bare væbner sig med for stor tålmodighed. Der er ingen grund til smide denne chance bort. Det er kundens ret at få kontant erstatning. Men nogle arrangører gør krumspring for at slippe for erstatning eller de nøjes med at tilbyde en voucher eller erstatningsrejse, siger hun.
Hvis det glipper med at komme i tide til at gøre indsigelse, er der dog stadig mulighed for under visse omstændigheder at få erstatning via rejseforsikringen, som er tilknyttet Mastercard.
Connie Kristensen opfordrer til under alle omstændigheder at søge rådgivning i egen bank, hvor der er specialister til at finde rundt i de indviklede regler.
- Husk at sikre dig skriftligt afslag fra rejsearrangøren, det gør det nemmere at dokumentere sagen, slutter afdelingslederen.
Nøgleord
Kontakter
Louise Degn-HansenKommunikationschef
Tlf:61204804louise.degn-hansen@sydbank.dkBilleder
Information om Sydbank A/S
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - Danmarks Erhvervsbank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank sætter 32-årig i spidsen for bankens digitale udvikling25.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Linette Damgaard Hansen får ansvaret for at realisere Sydbanks ambitioner inden for teknologi og innovation.
Sydbank får sin første kvindelige formand20.3.2025 19:43:41 CET | Pressemeddelelse
Ellen Trane Nørby overtager posten efter Lars Mikkelgaard-Jensen, som i februar annoncerede, at han stopper som formand i Sydbanks bestyrelse.
2024 blev det næstbedste år i Sydbanks historie26.2.2025 10:45:14 CET | Pressemeddelelse
På trods af global uro, nedskrivninger og faldende renter går det rigtig godt i Sydbank. Ifølge årsregnskabet, der netop er blevet offentliggjort, skyldes det stærke resultat især en stærk basisindtjening, hvor kunderne er gode til at investere.
Ny områdedirektør skal gøre Sydbank større i Nordjylland20.2.2025 12:55:12 CET | Pressemeddelelse
Anette Nielsen skal drive Sydbanks nordjyske vækst, når hun træder ind i rollen som områdedirektør i Nordjylland.
Sydbank skal have ny bestyrelsesformand19.2.2025 08:51:02 CET | Pressemeddelelse
Efter næsten 10 år i Sydbanks bestyrelse har Lars Mikkelgaard-Jensen besluttet sig for at stoppe som formand og træde helt ud af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum