HUMMEL GØR DET IGEN: SÆTTER NY REKORD FOR TRØJESALG I EVERTON

Først var det hjemmebanetrøjen. Og nu er det udebanetrøjen.
hummel har endnu engang stjålet overskrifterne i Premier League-klubben Everton, efter det danske sportsbrand har sat ny rekord med den hurtigst sælgende udebanetrøje i klubbens historie.
Den klassiske gule og blå udebanetrøje, der er inspireret af Evertons storhedstid i slutningen af 1960’erne og starten af 70’erne, blev præsenteret sidste fredag og følger i fodsporene på den populære hjemmebanetrøje, der tidligere på sommeren også slog omsætningsrekord i Liverpool-klubben.
Allan Vad Nielsen, CEO i hummel, udtaler: ”Selvom vi havde en god mavefornemmelse i forhold til udebanetrøjen, så havde vi alligevel ikke forestillet os, at vi på så kort tid skulle stå med hele to omsætningssrekorder i en af de mest traditionsrige fodboldklubber i engelsk fodbold.”
”Det har været utrolig overvældende at opleve den positive respons, som vi har modtaget fra klubbens enorme fanskare, og vi kunne ikke have drømt om et bedre comeback til verdens største fodboldliga.”
Onlinesalget af den nye udebanetrøje oversteg den foregående rekord med hele 44% på lanceringsdagen. Den tidligere rekord var fra år 2017, da Everton-stjernen Wayne Rooney netop var hjem til klubben efter 13 år i Manchester United.
”Premier League er et fantastisk udstillingsvindue, og der er ingen tvivl om, at de rekordstore trøjelanceringer med Everton har skabt genlyd i hele fodboldverdenen, og forhåbentlig kan det være med til at åbne nye og spændende døre for vores fremtidige vækstplaner og internationale ekspansion”, siger Allan Vad Nielsen.
Alan McTavish, kommerciel direktør i Everton, udtaler: ”Det var en stor dag, da hjemmebanetrøjen blev den hurtigst sælgende i klubbens historie, men vi er mindst lige så glade for, at den nye udebanetrøje nu også har formået at blive en rekordbryder. Dét at have ikke kun én, men to rekordstore trøjelanceringer er et vidnesbryd om den store indsats, som hummel har ydet for at imødekomme og forstå klubbens fantastiske fans.”
Everton og hummel mangler fortsat at lancere klubbens nye tredjetrøje til den kommende sæson i Premier League, der sparkes i gang den 12. september.
Billeder
Information om Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, som rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de 4 produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
hummel og DBU relancerer ikonisk landsholdstrøje efter 37 år13.3.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
For første gang i 37 år genoptrykker hummel og DBU den ikoniske landsholdstrøje fra EM 1988 i Tyskland. En trøje, der ikke blot vækker nostalgi, men også symboliserer begyndelsen på en ny æra for dansk landsholdsfodbold.
Dansk modebrand designer ny spillertrøje til kvindelandsholdet6.3.2025 09:59:57 CET | Pressemeddelelse
Det københavnske modebrand ROTATE har indgået et eksklusivt partnerskab med sportsbrandet hummel og Dansk Boldspil-Union (DBU) for at skabe en ny, moderne fortolkning af kvindelandsholdets spillertrøje. Partnerskabet forener mode og sport med en fælles vision om at fremme kvindefodboldens position i både Danmark og på den internationale scene.
Fra isen til grønsværen: Grønland og hummel lancerer unik landsholdstrøje inspireret af indlandsisen17.1.2025 10:00:07 CET | Pressemeddelelse
Midt i en global politisk kamp om verdens største ø præsenterer det danske sportsbrand hummel og Grønlands Fodboldforbund (KAK) nu landets nye 2025 udebanetrøje. Trøjen er designet som et symbol på styrke, fællesskab og stolthed og henter sin inspiration fra den enestående indlandsis, der præger både naturen og kulturen i Grønland.
Grønland ER allerede ’GREAT’: Fodboldtrøje skaber global hype7.1.2025 14:58:47 CET | Pressemeddelelse
Mens USA har vist interesse for at købe Grønland, er der én ting, som Donald Trump Jr. næppe får med hjem fra sit besøg på verdens største ø; Grønlands nye fodboldlandsholdstrøje. Trøjen blev udsolgt på under 24 timer ved lanceringen kort før jul, og den enorme internationale efterspørgsel har nu fået hummel til at producere et nyt oplag for at imødekomme den globale interesse.
En hyldest til det øde fodboldfællesskab: hummel lancerer unik grønlandsk landsholdstrøje13.12.2024 10:00:20 CET | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel præsenterer i samarbejde med Grønlands Fodboldforbund (KAK) en helt ny og eksklusiv landsholdstrøje, der indfanger ånden, kulturen og styrken hos det grønlandske folk. Med designet ønsker hummel at fejre det unikke fodboldfællesskab, der samler Grønland på tværs af landets enorme afstande og traditionsrige kultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum