Aabenraa Kommune sælger 22.000 m2 grund i Kliplev

1. september overtager Øland A/S, der er leverandør af ventilations- og isoleringsprodukter, en erhvervsgrund på 22.000 m2, som de har købt af Aabenraa Kommune. Virksomheden rykker fra området nord for Kilen ved Aabenraa Havn til nye omgivelser i Kliplev.
- Det glæder mig, at Øland fortsat vil være en aktiv del af Aabenraa Kommunes erhvervsliv, nu hvor de flytter til Kliplev og samtidig beholder arbejdspladserne i kommunen, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen og fortsætter:
- At Øland vælger at købe en af erhvervsgrundene i Kliplev fortæller desuden, at vi netop i Kliplev har attraktive erhvervsgrunde, som de største virksomheder kan se sig selv i. Derfor er jeg også glad for, at vi fortsat har flere grunde til salg tæt på det øvrige erhvervsliv i området samt motorvejstilkørslen og det kommende biogasanlæg.
Handlen, som blev færdiggjort i løbet af sommerferien, træder i kraft 1. september, og i fremtiden vil Øland A/S altså være at finde i Kliplev.
- Vi er glade for, at vi fortsat kan bo i Aabenraa Kommune. Vi er ved at vokse ud af rammerne nord for Kilen. Området i Kliplev er ideelt for os, da vi allerede samarbejder tæt med FairTrans, som vi i fremtiden bliver naboer med. Nu glæder vi os til, at vores nye rammer står færdige, så vi kan flytte ind, siger Facility Director hos Saint Gobain Distribution Danmark, som er et selskab under Saint Gobain Nordic, som ejer Øland A/S, Thomas Willumsen.
Øland A/S flytter fra området nord for Kilen, som i fremtiden er en del af en byomdannelse i Aabenraa Kommune.
- Byrådet har allerede vedtaget en ny ejerstrategi for havnen, som også involverer området nord for Kilen. Samtidig passer flytningen fint ind i de kommende museumsplaner, vi har i området, siger Thomas Andresen.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Facility Director hos Saint-Gobain Distribution Denmark, Thomas Willumsen, tlf.: 29 73 11 32; e-mail: thomas.willumsen@saint-gobain.com
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
Aabenraa Kommune sætter fokus på demens i uge 1929.4.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune arbejder målrettet på at være en demensvenlig kommune og byder i forbindelse med Demensugen 2025 på et omfattende program med temadag, debatarrangementer og aktiviteter fordelt over hele kommunen.
80-året for Danmarks befrielse markeres i Frøslevlejren 4. maj 202528.4.2025 14:44:50 CEST | Pressemeddelelse
80-året for Danmarks befrielse markeres 4. maj i Frøslevlejren med frihedsbudskab, kransenedlæggelse, mindeandagt, fællessang og jazzkoncert. Forud for mindehøjtideligheden er der åbnet i hele lejren.
Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose23.4.2025 13:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelsen til landsretten om erstatning til en lodsejer efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum