Internet fra Fastspeed på fiber fra Norlys
13.8.2020 08:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys har etableret fibernet i et område, som arealmæssigt dækker knap 40 pct. af Danmark. Hurtigt internet er blevet en reel livsnerve til mange lokalområder, og det åbne fibernet, som snart er en realitet i det meste af landet, giver flere og bedre muligheder for selv at vælge kvalitetsindhold for både private og erhvervslivet. Og det er helt i tråd med ambitionerne hos hurtigt voksende Fastspeed:
- Vores mission har siden vores start været at blive danskernes foretrukne bredbåndsleverandør målt på pris, kvalitet og kundeoplevelse. Midlet har været at gøre det helt enkelt for kunderne ved at tilbyde ét enkelt produkt, som giver maksimal hastighed, uden begrænsninger og bekymringer, til markedets bedste pris. Det stiller naturligvis høje krav til den infrastruktur, som vores løsninger skal etableres på – og de krav er Norlys i stand til at honorere, udtaler Jens Raith, som er adm. direktør i Fastspeed.
- Langt de fleste danskere kender allerede Fastspeed, og med denne nye aftale kan endnu flere kunder i Vestdanmark meget snart få glæde af produktet med markedets bedste pris – og absolut højeste kundevurdering på Trustpilot, pointerer Jens Raith.
Begge samarbejdspartnere er meget tilfredse med forløbet af forhandlingerne om den aftale, som nu er kommet i stand. Et professionelt set-up samt høje krav til kvalitet og stabilitet bliver omdrejningspunktet for det kommende samarbejde, som begge parter har store forventninger til.
- Vi glæder vi os over at kunne byde Fastspeed velkommen i et spændende samarbejde, som giver rigtig god mening for begge parter. Teknisk og kommercielt er hele Norlys’ fibernet åbent, og der er stor interesse blandt aktørerne på markedet for at være en del af vores fælles fiberprojekt. Og det er godt for kunderne, som får flere valgmuligheder i form af produkter, adgang og indhold på internettet, udtaler Kristian Freiesleben, som er chef i Norlys Wholesale.
Norlys er i fuld gang med at udbygge sit fibernet, der dækker det meste af Jylland, og som kan blive tilgængeligt for alle leverandører af indhold. Alene i 2020 etableres fibernet hos 50.000 nye adresser og senest i 2023 vil omkring 800.000 husstande og virksomheder i ejergeografien have adgang til højhastighedsbredbånd.
Det er OpenNet, den uafhængige brancheplatform, som blandt andet skal levere IT-platform til samarbejdet. OpenNet fungerer med sin wholesale platform som bindeleddet mellem netejere og indholdsudbydere, og både store og små aktører kan få etableret en løsning, som giver forbrugerne adgang til fibernettets mange muligheder.
Fastspeed og Norlys forventer, at de første Fastspeed kunder vil være aktive på Norlys’ fibernet i løbet af 4. kvartal i år.
Yderligere information:
Jens Raith, adm. direktør i Fastspeed, tlf. 5151 1246
Kristian Freiesleben, chef i Norlys Wholesale, tlf. 2360 4009
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 9115 1515
Om Fastspeed
Fastspeed er Danmarks nye, ambitiøse og hurtigt voksende bredbåndsselskab. Selskabet blev stiftet i slutningen af 2018 af Jens Raith, Morten Boe Andersen & Peter Mægbæk. Derudover støttes Fastspeed af en investorkreds med tung erfaring fra telebranchen, som ønsker at opbygge Fastspeed som et langsigtet og stærkt alternativ til den etablerede branche.
Om OpenNet
OpenNet er et selskab, der blev stiftet i 2018 af energiselskabet Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning, og har allerede aftaler med TDC/YouSee, Telenor, Altibox, Stofa, Norlys (tidligere Eniig og SE), Nord Energi, Thy-Mors Energi og Kviknet.
Kontakter
Henrik Højlund ChristensenPresseansvarlig
Tlf:+45 4178 0817henchr@norlys.dkBilleder

Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
