
Miljøvenlig asfalt rykker tættere på Gentofte

Med en asfaltfabrik i Sorø som nærmeste produktion for vejprojekterne i Gentofte Kommune, har lastbilerne fra asfaltkoncernen Pankas tilbagelagt den 89 km lange distance fra Sorø til Gentofte utallige gange. Derfor var det attraktivt for Pankas at bygge en ny fabrik tættere på, da muligheden bød sig i Allerød.
Hos Pankas har de grønne ambitioner for den nye fabrik været tårnhøje. Derfor har fabrikkens lokation været en vigtig beslutning, så transporten af fabrikkens asfalt til Gentofte kunne blive så grøn som mulig. Det er Pankas´ tekniske chef David Bredahl godt tilfreds med.
– Det giver et lavere CO2 aftryk, når lastbilerne bruger mindre tid på vejene, hvilket stemmer perfekt overens med vores grønne ambitioner. Derudover er det naturligvis en klar fordel for os, at det bliver lettere og billigere at fragte asfalt til vores kunder i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, siger David Bredahl.
Fabrikken i Allerød forventes at producere op til 100.000 tons asfalt årligt på omkring 150 dage med cirka fire timers produktion hver dag. Gentofte Kommune brugte i 2019 næsten 6 millioner kroner på vareindkøb til vedligeholdelse af veje.
Ekspert: En af de bedste renseteknikker på markedet
Den ny fabrik ligger nær sårbare naturområder, så det er afgørende, at alt vand, der ledes fra fabrikken, lever op til de højeste standarder. Da der ikke indgår vand i produktionen, er der ikke noget processpildevand fra en asfaltfabrik. Pankas har derfor haft fokus på overfladeregnvandet, der løber af fra de befæstede arealer, som pladser og veje.
Et sikkerhedslag på 23 cm bestående af flere lag asfalt og klæbning, sikrer, at fx oliedryp fra personbiler og lastbiler ikke siver ned i grundvandet. Alt vand bliver renset i et enormt underjordisk biologisk regnvandsanlæg på 1100 kvadratmeter, der er det første og største af sin slags i Danmark. Kvaliteten af det rensede vand testes mindst 4 gange om året af et DANAK akkrediteret laboratorium. Ifølge ekspert i skybrud og afledning af regnvand Andy Hoang fra rådgivningsvirksomheden Dines Jørgensen & Co, der har udvalgt anlægget, findes der ikke bedre og mere miljøvenlig løsning på verdensmarkedet til Pankas’ behov:
– Pankas’ nye fabrik har en af markedets mest effektive renseforanstaltninger, og til behovet findes der ikke noget bedre. Producenten tester løbende kvaliteten af anlægget, og inden det blev bygget, lavede de en minimodel, hvis effekt blev testet på overfladevand fra Pankas’ fabrik i Sorø. Vandprøverne blev taget før udledning til rensebassinet for at gøre det så reelt som muligt. Dette vand blev renset så godt i minimodellen, at det opfyldte de EU-beskyttede Natura 2000 områders krav, siger Andy Hoang.
Efter at have set resultaterne fra minimodellen øgede Pankas anlæggets rensningseffekt med ekstra 15 procent og gjorde reservelommer klar i det underjordiske bassin, som kan fyldes med mere af rensematerialet, Biocalith, hvis det mod forventning bliver nødvendigt.
Nøgleord
Kontakter
Kenneth Dencker
Regionschef, Pankas A/S
(+45) 40 30 79 17
(+45) 70 23 64 00
kd@pankas.dk
Billeder



Links
Information om Pankas A/S
Pankas A/S udfører belægningsentrepriser i hele Nordeuropa og har siden 1939 specialiseret sig i fremstilling af asfaltmaterialer. Pankas-koncernen omfatter 22 virksomheder og er aktiv i otte lande, hvoraf 30 procent af omsætningen kommer fra det danske marked. Virksomheden løser alle typer opgaver for både private og offentlige kunder. www.pankas.dk
Følg pressemeddelelser fra Pankas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Pankas A/S
Dansk astfaltkoncern om rekordregnskab: Medarbejderne er guld værd20.4.2021 13:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske astfaltkoncern Pankas præsenterer det bedste regnskab i virksomhedens 82-årige historie. Især det danske og tyske marked har bidraget til en bundlinje på lige over 40 millioner kroner.
Miljøvenlig asfalt rykker tættere på Gribskov19.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vej- og asfaltvirksomheden Pankas har taget deres nye miljøvenlige asfaltfabrik i Allerød i brug kun 24 km fra Gribskov Rådhus. Dermed reducerer de afstanden, lastbilerne skal tilbagelægge for at komme til kommunen, med 65 procent.
Dansk asfaltkoncern bygger en af Danmarks mest miljøvenlige fabrikker8.7.2020 14:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Vej- og asfaltvirksomheden Pankas har bygget ny asfaltfabrik til en væsentligt højere pris end gennemsnittet. Resultatet er for nylig taget i brug - en af landets mest miljøvenlige fabrikker, der skal lave op til 100.000 tons asfalt om året.
Dansk asfaltkoncern i rekordform – firedobler bundlinjen i 201812.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vej- og asfaltvirksomhed Pankas har haft en høj Indtjeningsvækst i især Østeuropa i 2018. Omsætningen er gået i vejret med næsten 20 procent, mens bundlinjen er firedoblet til rekordniveau.
Rekorddårlige veje koster milliarder – ny løsning kan minimere omkostninger28.9.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske vejnet står over for betydelige renoveringsopgaver de kommende år, men for små investeringer sender regningen yderligere i vejret. Nye løsninger kan afbøde problemet, men bliver brugt alt for lidt og for sent.