Norlys træder ud af Waoo
11.8.2020 14:30:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Opsigelsen af samarbejdsaftalen med Waoo betyder, at Norlys træder ud af samarbejdet i 2021.
- I Norlys-koncernen har vi allerede to kendte tv- og bredbåndsleverandører i form af Stofa og Boxer, og det giver os mulighed for at levere vores eget tv-produkt på vores egen infrastruktur. Derfor er det rigtige for Norlys at fokusere på vores egne stærke brands og bruge ressourcerne på at udvikle egen forretning til fordel for kunderne, fortæller Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys Digital, om baggrunden for beslutningen.
Fokus på kunderne
Konkurrencen på tv-markedet er hård, og derfor kræver det skala at sikre både de rigtige produkter og de bedste priser til kunderne. Med udtrædelsen af Waoo står Norlys stærkere til at levere begge dele, hvilket kommer kunderne til gavn. Kunderne vil få deres tv-indhold fra Stofa, der i forvejen er en del af Norlys-familien.
- Vi kan tilbyde kunderne nogle stærke produkter igennem Stofa og en høj grad af valgfrihed til at sammensætte deres tv-pakke efter egne ønsker - og så møder de fortsat den gode, velkendte service. Vi kommer selvfølgelig til at hjælpe kunderne godt videre, og de skal derfor ikke foretage sig noget, før vi kontakter dem, forklarer Sune Nabe Frederiksen.
Bedre kundeoplevelser i egne brands
Samarbejdet med Waoo har indtil nu dels givet Norlys adgang til at købe tv-indhold til sine kunder i Eniig Fiber, og dels givet mulighed for at markedsføre tv- og bredbåndsprodukter i Waoo-brandet. Ved at træde ud af Waoo kan Norlys nu fokusere på at skabe de bedste kundeoplevelser gennem sine egne telebrands Stofa og Boxer. Desuden giver udtrædelsen mulighed for, at Norlys kan købe sit tv-indhold samlet i koncernen og dermed opnå stordriftsfordele og skala i et telemarked under stor forandring.
Norlys blev til i 2019 efter en fusion mellem SE og Eniig. Her godt et år efter fusionen er det et naturligt næste skridt at fokusere yderligere på at udvikle koncernens egne brands og teleforretning.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Louise LaursenPressekontakt
Tlf:+45 4011 4664kirlau@norlysBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

