Havisen i Arktis er rekordlav for årstiden
Da afsmeltningen af havisen nær Nordpolen begyndte i midten af juli, var der ikke tegn på, at der skulle blive rekorder i løbet af sommeren. Men en hedebølge i Sibirien har smeltet så meget af isen, at Nordøstpassagen nu er åben, og at der i hele Arktis er rekord-lidt havis for årstiden.
Daglig afsmeltning på tre gange Danmark
Normalt på denne årstid smelter der is ved Nordpolen svarende til to gange Danmarks areal om dagen. Det lyder måske allerede af meget, men den daglige afsmeltnings-rate har i løbet af den sidste måned været helt oppe på næsten tre gange Danmarks landareal. Et helt Danmark mindre is om dagen er noget, der sætter sine spor.
Det er især havområderne nord for Sibirien, der har tabt is, og hvor der nu er mindre is end normalt.
Den mindre ismasse udgør et led i en ond cirkel, forklarer havis-forsker Rasmus Tage Tonboe:
”Tabet af isdække gør, at vandet varmes op. Netop nu er overfladevandet langs hele iskanten varmere end normalt. Det varme vand kan forårsage endnu mere afsmeltning, og det betyder også, at op-frysningen til efteråret bliver forsinket, fordi det varme vand først skal køles af, inden det kan fryse,” og han fortsætter:
”Når isen fryser senere, når den ikke i løbet af vinteren at vokse sig så tyk, som den ellers ville have gjort, når den har mere tid. Til foråret kan det betyde et tidligere opbrud, fordi isen ikke vil være så robust, og dette betyder igen, at den vil smelte hurtigere end ellers.”
Det er især i Karahavet og Laptevhavet nord for Sibirien samt i Baffin Bugten mellem Grønland og Canada, at vandet er usædvanligt varmt - over 4 grader varmere, end det plejer.
Processerne omkring havisen er selvforstærkende og bidrager til at fremdrive den globale opvarmning. Om det bliver en ny 2020 havis-minimumsrekord til september, når isen når sin laveste udbredelse, må tiden vise, men udgangspunktet er dårligt.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder


Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Laveste vinter-havisudbredelse i Arktis nogensinde4.4.2025 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring Antarktis kom havisudbredelsen ind som syvende laveste sommerudbredelse. Det er lavt, men trods alt knap så lavt som de foregående år.
DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for den erfarne, traditionelle vejrudsigtsmodel, samtidig med at den forbedrer hastighed og effektivitet ved at køre på minutter i stedet for timer. Pilotprojektet fortsætter nu i en treårig samarbejdsaftale med Danish Centre for AI Innovation (DCAI) for at udvikle næste generation af vejrudsigtsmodeller på Gefion.
Ny vejledning til udledningsscenarier styrker grundlag for klimatilpasning i Danmark29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut har i samarbejde med Center for Klimatilpasning i Miljøstyrelsen i dag opdateret Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning. Ændringen følger udgivelsen af nye udledningsscenarier fra FN’s Klimapanel og DMI’s Klimaatlas. Opdateringen afspejler også, hvilke fremtidige drivhusgasudledninger vi kan forvente med nuværende klimapolitik på tværs af verdens lande.
DMI søger snemålere21.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.
Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?13.11.2024 08:58:38 CET | Pressemeddelelse
DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere detaljeret overblik over fremtidens stormfloder – herunder den fremtidige hyppighed af nutidens 100 års-hændelser, som den vi oplevede i oktober 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum