VIAs Campus Horsens har igen fremgang i optaget af studerende

Klausuleret: må tidligst offentliggøres 28. juli kl. 00:01
1.066 håbefulde, nye studerende begynder på Campus Horsens efter sommerferien. Det er 2,1 procent flere studerende end året før. Det sker endda oven på rekordåret i fjor, hvor 11 procent flere unge blev optaget end i 2018.
”Vi er i VIA godt tilfredse med årets optag. Tallene er stort set som forventet, og på mange af uddannelserne er der allerede fyldt helt op,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, der er spredt i 11 byer i Region Midtjylland.
Fremgang til ingeniøruddannelserne og pædagoguddannelsen
VIAs ingeniøruddannelser har optaget 1,2 procent flere studerende – og dét kommer oven i en stigning i optaget på ingeniøruddannelserne i 2019 på hele 22 procent.
Fremgangen for 2. år i træk på ingeniøruddannelserne glæder VIA, som har igen i år har haft øget fokus på rekruttering af unge til netop disse uddannelser, fordi erhvervslivet mangler ingeniører.
Historisk er netop ingeniøruddannelserne kendt for at have et stort efteroptag, og derfor forventer VIA også, at byde endnu flere unge og skarpe hjerner velkommen til et studie på ingeniøruddannelserne de kommende uger.
Også pædagoguddannelsen i Horsens står for en pæn fremgang og har optaget 12,3 procent flere studerende i år. Uddannelsen har optaget det maksimale antal studerende, og i alt begynder 155 pædagogstuderende på Campus Horsens efter sommerferien.
200 ekstra studiepladser på baggrund af Corona
På grund af situationen med coronavirus har VIA i år oprettet ca. 200 ekstra studiepladser. De er skabt på grund af et politisk ønske til alle uddannelsesinstitutioner om at øge optaget af nye studerende, fordi de unge ikke pt. har samme muligheder som normalt for at bruge sabbatår på eksempelvis udlandsrejser og for at få arbejde.
Her står pædagoguddannelsen i Horsens for 11 ud af de 200 pladser – som de har fyldt ud.
Ledige pladser hos VIA
Selv om mange af VIAs uddannelser kan melde om fulde huse, er der stadig ledige studiepladser at søge for unge, der har fået afslag på drømmeuddannelsen, og for unge, der ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen.
”Vi forventer et efteroptag på op mod 500 ekstra studerende, der søger vores ledige studiepladser frem til studiestart omkring 1. september. Studievejlederne i VIA sidder nu parate til at behandle de ekstra ansøgninger, der kommer ind i de kommende uger. Man er også velkommen til at ringe til VIAs studievejledere for at få gode råd og svar på spørgsmål,” siger Gitte Sommer Harrits.
Hun opfordrer kraftigt unge, der har fået afslag fra deres drømmestudie, til at tænke i nye baner.
Ledige pladser i Horsens
I Horsens er der ledige studiepladser på ingeniøruddannelserne og på uddannelserne til markedsføringsøkonom og produktionsteknolog. Flere af uddannelserne under byggeri og teknik har også ledige pladser – her iblandt bygningskonstruktøruddannelsen og kort- og landmåler uddannelsen.
Pædagoguddannelsen har optaget det maksimale antal studerende. Men ønsker du at læse til pædagog i Horsens, kan du fortsat prøve at søge en standbyplads. En standbyplads åbnes, hvis der er én, som vælger at springe fra. Ved at søge standbypladser skal man være klar til at begynde allerede i efteråret og ellers til februar for de studier, som har vinteroptag.
På VIAs hjemmeside – www.via.dk/ledige-pladser – er der en liste over ledige studiepladser på VIAs uddannelser i Horsens og resten af Region Midtjylland.
Kontakt
Gitte Sommer Harrits Prorektor
T: +45 8755 1876
E: gish@via.dk
Lone Mosegaard Christensen
Journalist og kommunikationskonsulent
T: +45 8755 1409
E: lmoo@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum