Drop spanden: Sådan passer du på havets smådyr i vandkanten
17.7.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Det er sommer, solen skinner og hele familien har endelig tid til en tur ved vandet. Børnene har taget spand og skovl med til at lege i sandet og hurtigt bliver de optagede af det kryb og kravl, der bevæger sig i vandkanten. For nogle er det ligefrem en fast sommerleg at fange krabber i vandkanten med et fiskenet og ofte ender krabberne i en lille plastikspand sammen med andre små, indfangede havdyr.
For dyrene er den uskyldige leg dog ikke lige så sjov som for børnene. Der er nemlig flere problemer ved kortidsopbevaringen i en spand, forklarer biolog i Dyrenes Beskyttelse, Nicolaj Lindeborgh.
- De fleste af de dyr, der lever ved stranden, er vant til vandtemperaturer, der er under 20 grader. Allerede ved 20 grader er der mange af havets dyr, der begynder at få det for varmt. Så en spand i solen bliver let så varm, at dyrene dør, siger han.
Havets dyr har brug for ilt i vandet
Den anden ting der kan være et problem, er iltindholdet i spanden. Havets dyr bruger ilt i vandet til at ånde og i spanden kommer der ikke megen ny ilt til. Det bliver værre, hvis man har mange store dyr i den samme spand, som for eksempel mange krabber, forklarer Nicolaj Lindeborgh.
- De to problemer påvirker faktisk hinanden. Jo højere vandtemperatur, desto mindre ilt kan vandet rent fysisk indeholde og desto mere bliver dyrene stressede til at skulle bruge ilten, siger han.
Minimér stressen for dyrene
Den bedste måde at minimere dyrenes stressimpulser er ikke overraskende at lade dem være så meget i fred som muligt. På den måde vil man også bedre kunne se, hvordan de faktisk opfører sig naturligt.
Det betyder, at dyrene ikke skal transporteres for meget rundt, mens de opbevares, og at man ikke skal banke på sin vandbeholder. Stressen kan også minimeres ved at have så få dyr som muligt sammen og ved at have enkelte gemmesteder som løse tangplanter.
De dyr, der kan æde hinanden bør heller ikke holdes i samme beholder, understreger Nicolaj Lindeborgh, for byttedyrene har ikke de samme muligheder for at slippe væk, som de har i havet.
Hold dyrene adskilt og vandet køligt
Hvis man vil kigge på havets dyr, er der masser af nemme tiltag, man kan gøre for at hjælpe dem bedst muligt. Kig på dem enkeltvis eller få ad gangen, hold ikke dyr, der æder hinanden sammen, hold dem indespærret i så kort tid som muligt, og sørg for at vandet er køligt og jævnligt udskiftes.
- Det er en god idé at holde krabber fra andre dyr, for de æder stort set alt, hvad de kommer i nærheden af. Derudover bør man bruge en stor balje som akvarium og sænke den ned i havvandet, så havet automatisk holder den kølig. Man kan eventuelt prikke små huller i, så der kommer vandudskiftning og ny ilt til, afslutter Nicolaj Lindeborgh.
[FAKTA: 5 gode råd til din strandsafari]
- Put ikke dyr i en lille spand. Brug plastbaljer, der er store nok til at børn kan bade i dem.
- Lad baljen står i det lave vand, så den nedkøles.
- Put sand i bunden og sten med tang til skjul. Det bliver sværere at se dyrene, men de opfører sig til gengæld mindre stresset og mere naturligt.
- Hæld hele tiden forsigtigt nyt vand i baljen fra en spand. Når baljen er fuld løber det overskydende vand bare ud.
- Når man er færdig, kan baljen forsigtigt tippes – eller hvis den står i meget lavt vand, kan den trækkes lidt ud og lægges på siden, så dyrene stille og roligt svømmer ud.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
