Ny professor børns mentale helbred og psykopatologi

Anne Mette Skovgaard er initiativtager og leder af Copenhagen Child Cohort, CCC2000, som er et prospektivt fødselskohortestudie af udvikling og helbred blandt børn født i år 2000. Det primære formål med CCC2000 er at opnå viden, der kan omsættes til forebyggelse af psykiske sygdomme i barnealderen.
Anne Mette Skovgaard er cand. med. og dr. med fra Københavns Universitet, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og gennem en årrække klinisk overlæge i Region Hovedstaden og klinisk lektor i børne- og ungdomspsykiatri ved København Universitet samt adjungeret professor i børnepsykiatri ved Syddansk Universitet. Hun er forfatter til flere lærebogskapitler og vejleder for en række bachelor-, kandidat- og ph.d.- studerende.
Anne Mette Skovgaards doktordisputats omhandler mentale helbredsproblemer og udviklingsrelateret psykopatologi i de første leveår, og sammen med sin forskergruppe, står hun bag en række videnskabelige publikationer vedrørende epidemiologiske forhold ved psykiske og fysiske helbredsproblemer i barnealder og ungdomsår.
Forskning med udgangspunkt i CCC2000 har identificeret tidlige tegn på autisme, ADHD, funktionelle fysiske symptomer og spise- og vægtproblemer i førskolealderen og påvist sårbarhedsmarkører for psykose-oplevelser i de tidlige ungdomsår.
Anne Mette Skovgaard leder et stort interventionsprojekt i den kommunale sundhedspleje, som omfatter et standardiseret program til systematisk opsporing og intervention målrettet mentale helbredsproblemer hos små børn, herunder kognitive og følelsesmæssige problemer og problemer med at regulere spisning og vægt.
Anne Mette Skovgaard er sammen med sin forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, forskere fra Holland og England og sundhedsplejersker fra den kommunale sundhedspleje i gang med at udvikle og afprøve en specifik og intensiveret indsats rettet imod udviklingen af psykiske vanskeligheder og overvægt i de tre første leveår. Indsatsen som er en del af projekt Små Børns Sundhed, tilbydes forældrene i umiddelbar tilslutning til opsporing af mental sårbarhed hos barnet, og effekten undersøges i et lodtrækningsforsøg blandt en række danske kommuner.
Anne Mette Skovgaard er gift, bor i København, og har voksne børn og 4 børnebørn. Hun er født i Nexø, Bornholm.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Verdensklasse business school på SDU: Nu globalt akkrediteret7.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun seks procent af verdens business schools opnår AACSB-akkreditering – nu er Syddansk Universitet Business School blandt dem med internationalt anerkendt kvalitetsstempel.
Ny institutleder på Juridisk Institut med stort udsyn4.8.2025 12:21:17 CEST | Pressemeddelelse
Ole Hammerslev skal stå i spidsen for Juridisk Institut på SDU fra 1. september 2025.
Udsatte patienter har flere brud i kontakten med almen praksis1.8.2025 08:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra SDU viser, at patienter med lav socioøkonomisk status, kronisk sygdom og bopæl i Region Hovedstaden og Region Sjælland oftere har skift af praktiserende læge – det kan få konsekvenser for både behandling, lighed i sundhed og samfundsøkonomi.
4.415 ansøgere har fået tilbudt en studieplads på SDU28.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 28. juli har 4.415 ansøgere fået tilbudt en studieplads på Syddansk Universitet. Højere adgangskrav betyder, at SDU tilbyder 229 færre pladser end i 2024.
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum