Dyrenes Beskyttelse

Stranden er ikke en skraldespand

Del
Det forventes, at de danske strande vil få flere besøg denne sommer sammenlignet med tidligere. Derfor frygter biolog i Dyrenes Beskyttelse, at der også bliver efterladt meget mere affald til fare for det vilde dyreliv.
Det forventes, at flere danskere kommer til at tilbringe sommeren i Danmark i år. Det kan skabe mere affald på strandene, hvilket er en regulær dødsdom for fugle og andre vilde dyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.

Sommerferien nærmer sig for rigtig mange danskere, og det forventes, at en stor del af os kommer til at opholde os i Danmark denne sommer. Derfor vil de danske strande i stor stil få besøg, og det kan medføre store mængder af affald fra de folk, der har nydt mad og drikke på stranden eller i klitterne.

Men vores efterladte affald kan blive en regulær dødsdom for mange vilde dyr på og omkring de danske kyster. På meget af affaldet sidder der stadig madrester, og det tiltrækker dyrene. Det er så nemt for dem at få affald viklet om halsen eller et ben.

”Vi strør om os med affald i det danske landskab. Det er et alvorligt problem for både dyr og natur, og det bliver kun værre med alle de udendørsaktiviteter, vi mennesker foretager os i stigende grad, når solen kommer frem,” siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Det er typisk plastik, dåser, flasker, emballage og rester af fiskeline, der bliver smidt på de danske strande. Fælles for alt dette er at det nemt vikler sig om et fugleben, en rævehals eller hænger i pindsvinets pigge. Er dyret først hæmmet af affald eller hænger fast i en busk med affaldet, så betyder det oftest en dødsdom.

Der findes ingen god undskyldning

Selv om rigtig mange danskere synes, at det er forkert at smide affald i naturen, beviser mængden af affald i naturen, at en stor del af os ikke efterlever vores egen holdning. Men der er ingen undskyldning for at bruge stranden og resten af naturen som en skraldespand.

”Der er absolut intet fornuftigt i at efterlade plastik og andet affald i naturen. Selv hvis man ikke kan se en skraldespand i nærheden, er det ikke et argument for at smide det på jorden. Kan du bære din madpakke og sodavand ud i naturen, kan du også bære madpapiret og den tomme dåse eller flaske hen til affaldsbeholderne eller med hjem igen,” fastslår Michael Carlsen.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oplever alt for ofte at finde dyr, der er i nød, fordi de er fanget i menneskeligt affald. Det går ud over det danske vilde dyreliv, som oftest ender med en regulær dødsdom.

Nøgleord

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

Det forventes, at flere danskere kommer til at tilbringe sommeren i Danmark i år. Det kan skabe mere affald på strandene, hvilket er en regulær dødsdom for fugle og andre vilde dyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.
Det forventes, at flere danskere kommer til at tilbringe sommeren i Danmark i år. Det kan skabe mere affald på strandene, hvilket er en regulær dødsdom for fugle og andre vilde dyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse. Til fri afbenyttelse.
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye