Sommerferiehjælp til udsatte børn og unge
9.7.2020 07:43:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Efter måneder med isolation under coronakrisen har mange børn og unge ekstra meget brug for et pusterum i sommerferien.
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors er en blandt flere organisationer, der har fået tildelt 1,1 millioner kroner som en del af Folketingets sommerferiepakke til at lave opsøgende arbejde og arrangementer for udsatte børn og unge i løbet af juli og august.
Flere steder i Danmark har Blå Kors ansat projektledere til at hjælpe familierne med at finde rundt i de mange aktivitetstilbud i sommerferien i samarbejde med kommune, boligforeninger og det lokale foreningsliv.
"Vi hjælper dem med at finde aktiviteter og fællesskaber i nærheden af, hvor de bor samtidig med, at vi også selv laver arrangementer og udflugter lokalt sammen med vores engagerede projektledere og frivillige," siger Karen Klemmed Hviid, som er frivilligkonsulent hos Blå Kors.
Fællesskab for børn
Blå Kors driver en række støttecentre for børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug, kaldet Barnets Blå Hus, og Familienetværket i partnerskab med lokale kirker, som er sociale fællesskaber med spisning og aktiviteter. Det er blandt via disse netværk, at man kommer i kontakt med familierne i sommerferien.
Målet er at få børnene med i fællesskaber, hvor de får mulighed for at få nye oplevelser og venskaber, Samtidig arrangerer Blå Kors også aktiviteter og udflugter i sommermånederne rundt omkring i Danmark:
"Det handler om at skabe nogle små oaser af sommerhygge med fællesskaber i trygge rammer. Vi vil give børnene nogle stjernestunder, hvor de for eksempel kan sidde rundt om bålet og bage snobrød, hoppe i hopppeborg eller få ansigtsmaling sammen med andre børn og frivillige voksne," siger frivilligkonsulent Karen Klemmed Hviid.
Udover sommeraktiviteterne arrangerer Blå Kors også sommerlejre for udsatte børn og unge.
Kontakter
Karen Klemmed HviidFerielejrchef i Blå Kors Danmark
Tlf:23334465kkh@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



