Kommunens børn og unge får kæmpe buket med sommerferietilbud

Folketinget har netop bevilget kommunen 1,6 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge i skolealderen. Da tiden er knap, har medarbejdere på tværs af hele kommunen arbejdet på højtryk for at skabe en stor og bred buket af gode tilbud.
”Det er lykkedes over alt forventning at løse denne opgave på meget kort tid, så børn og unge i hele kommunen nu kan vælge mellem en masse forskellige gode tilbud. Det er bare godt gået”, siger en tilfreds borgmester, Thomas Lykke Pedersen.
”Vi sender en stor del af pengene til vores SFO’er og til Ung Fredensborg, og her har man virkelig været kreativ med at finde tilbud af høj kvalitet og som mange får glæde af”, siger Per Frost Henriksen, formand for Børne- og Skoleudvalget.
”I Ungfredensborg har vi kontakt til rigtig mange unge, som ellers kunne se frem til en noget trist sommer - oven i købet oven på en lang periode med nedlukning. Men med disse mange aktiviteter giver vi nu rig mulighed for at skabe det længe ønskede sociale samvær for unge og forebygge ensomhed”, siger Ergin Øzer, byrådsmedlem og formand for Ungfredensborg.
I kommunens Fritidsbutik, som i forvejen arrangerer sommerferieaktiviteter hvert år, får man også glæde af ekstrabevillingen:
”Det er imponerende at se den store vifte af aktiviteter, som vores børn og unge kan springe på. Det er ikke alle familier, der tager på ferie og derfor giver vi mulighed for, at børn og unge sagtens kan få en god sommer her i kommunen med en masse aktiviteter”, siger Kristian Hegaard, der er formand for Fritids- og Idrætsudvalget.
Og netop den sociale indsats spiller også en vigtig rolle i fordelingen af midlerne:
”Vi har valgt at prioritere en del af midlerne til de to boligsociale indsatser, Kokkedal på vej og Nivå Nu, hvor vi ved, at pengene kan gøre rigtig god gavn og skabe en langt mere indholdsrig sommerferie for mange børn og unge end ellers”, siger Hans Nissen, formand for Social- og Seniorudvalget.
Kommunens biblioteker har i en del år haft spændende sommertilbud til børn og unge – og i år bliver der så ekstra mange, siger Kulturudvalgets formand, Ulla Hardy-Hansen:
”Det er dejligt at se, hvordan vores biblioteker arbejder kreativt med at finde frem til arrangementer, som tiltrækker rigtig mange børn og unge – og som samtidig er med til at styrke bibliotekernes fremtidige rolle”.
Alle sommerferietilbuddene ”Særlig Sommer 2020 for børn og unge” kan ses på kommunens hjemmeside.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Formand Ergin Øzer (A), tlf. 40 85 47 31
Udvalgsformand Kristian Hegaard (B) tlf. 22 33 91 53
Udvalgsformand Hans Nissen (A) tlf. 50 83 63 45
Udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen (C), tlf. 50 83 63 49
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum