Kan ny teknologi bryde social arv?

Vil nye teknologier som kunstig intelligens (AI) og brug af big data hæmme eller øge børn og unges muligheder i livet? Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at finde svar på.
I forskningsprojektet The economics of modern technology vil ph.d. Nicolaj Nørgaard Mühlbach fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet analysere millioner af observationer i danske registre.
Målet er at finde ud af, om teknologi kan fungere som en løftestang, der kan hjælpe børn og unge til at klare sig bedre end deres forældres generation.
Rejser vi bare 50 år tilbage i tiden, havde børn af højtuddannede lettere adgang til viden end andre børn. Men det har ændret sig.
”Viden er med internettet blevet langt mere tilgængeligt. Det er et eksempel på, at teknologi kan være et redskab, der gør det muligt at bevæge sig fra et socialt lag til et andet, ” siger Nicolaj Nørgaard Mühlbach.
Teknologi overtager måske job fra nye grupper
Forskeren forklarer, at ny teknologi før i tiden hovedsagligt erstattede arbejderklassens jobs, hvor robotter og industrimaskiner overtog flere opgaver på fabrikker og hos produktionsvirksomheder.
Men med kunstig intelligens vil vi eksempelvis kunne sætte computere til at granske tusindvis af domsafgørelser og finde frem til juridisk præcedens. Et job, som i dag er forbeholdt jurister.
En del af undersøgelsen drejer sig derfor også om at finde ud af, om teknologien nu begynder at overtage jobs fra højtuddannede, og hvilken betydning det vil få for samfundet.
Forskningen skal finde sted på et af verdens mest anerkendte universiteter nemlig Massachusetts Institute of Technology (MIT). Det er, ifølge forskeren bag projektet, en stor fordel.
”Der er få steder i verden, hvor man ville kunne få den samme faglige sparring som på MIT. Så sent som sidste år var der to professorer, som fik Nobelprisen i økonomi, og jeg skal samarbejde med forskere som Daron Acemoglu og Alberto Abadie, der er eksperter i netop de felter, jeg arbejder med nemlig machine learning og økometri,” siger Nicolaj Nørgaard Mühlbach
Ny metode vil hjælpe forskere til at dokumentere effekter
Det er i dag vanskeligt for forskere at dokumentere direkte årsagssammenhænge mellem udviklingen af ny teknologi og effekten på social mobilitet. Hvad er effekten for eksempel af, at mange børn i dag får mulighed for at bruge en tablet i skolen? Det ved vi ikke.
”Vi har et samfund, hvor vi ikke kan gøre alt på en gang. Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer, så vil jeg have det enormt godt med, at det foregår på baggrund af empirisk evidens, når vi udvikler tiltag, som skal påvirke børns chancer her i livet i en positiv retning,” siger Nicolaj Nørgaard Mülbach.
Derfor er det også et af målene med det nye forskningsprojekt, at der skal udvikles metoder, så forskerne i fremtiden bliver bedre til at påvise årsagssammenhænge mellem teknologi og social mobilitet.
Resultaterne vil dels kunne forbedre beslutningsgrundlaget for politikere, og de vil belyse, hvordan forskere kan bruge machine learning til at sandsynliggøre årsagssammenhænge.
Billeder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
Støtte til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer4.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt lidt mere end seks millioner kroner under virkemidlerne ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Midlerne skal støtte udbredelsen af humanistisk forskning og styrke samarbejdet mellem danske forskningsmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum