De mange hussalg tvinger udbud i bund
2.7.2020 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Den seneste måned er udbuddet af villaer og rækkehuse på det danske boligmarked faldet med 2,6 procent. Dermed er udbuddet nu det laveste i de seneste 10 år. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo juli.
Udbuddet er lavt på trods af, at der i juni kom tæt på 6.700 huse til salg, hvilket er på niveau med, hvad der plejer at blive udbudt i årets sjette måned.
”Når der kommer så mange nye huse til salg, og udbuddet fortsat falder, er det, fordi salget går rigtig godt. De seneste to måneder har vist overraskende flotte salgstal, og sælgerne har forstået, at køberne er der, så de sætter nu til salg i stor stil. De kan bare ikke gøre det i samme tempo, som køberne hiver varerne ned fra hylderne,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Rekordlavt udbud i fire af fem regioner
Det rekordlave udbud af huse på landsplan dækker over regionale boligmarkeder, hvor der også er ved at være lavvande i antallet af boliger til salg. I fire af landets fem regioner har udbuddet ikke været lavere de seneste 10 år. Kun i Nordjylland er der nogle måneder i perioden 2017-2019, hvor udbuddet var lavere.
”Det er en landsdækkende tendens, at udbuddet er lavt. Også i Nordjylland, selv om udbuddet ikke har udviklet sig som i de andre regioner. Tager vi Region Hovedstaden som eksempel, er udbuddet faldet otte procent den seneste måned og over 20 procent det seneste år. Årsagen er en kombination af det høje salg og de udfordringer, der har været med corona, hvor sælgerne i en periode tøvede med at sætte til salg,” siger Birgit Daetz.
Og her adresserer hun netop det, vi kan komme til at se ind i de kommende måneder. En situation hvor tempoet på boligmarkedet bliver skruet lidt ned.
”Vi kan være på vej ind i en ny fase på boligmarkedet. Der er mange virksomheder, der fyrer medarbejdere i forbindelse med, at hjælpepakkerne står til at udløbe. Og vi ved fra tidligere undersøgelser, at det får betydning for boligmarkedet, hvis arbejdsløsheden stiger. Det er derfor en situation, vi kommer til at følge med særlig interesse,” påpeger Birgit Daetz.
Flere store udbudsfald
Det er ikke kun udbuddet af huse, der er lavt. Der er også langt færre sommerhuse og ejerlejligheder at vælge mellem for køberne.
Udbuddet af sommerhuse er faldet hele 34 procent det seneste år, mens der er 16 procent færre ejerlejligheder på markedet nu end i starten af juli sidste år.
”Historisk har der været langt flere sommerhuse end ejerlejligheder på markedet. Nu er udbuddet for de to boligtyper tæt på lige stort. Det skyldes et helt uhørt højt antal af sommerhussalg i det her forår, men det er også vigtigt at understrege, at det faldende udbud på ejerlejligheder også har rod i et salg, der den seneste måneds tid har ligget et stykke over normalen,” siger Birgit Daetz.
Udbud på boligmarkedet i begyndelsen af juli 2020:
|
Boligtype |
Antal til salg |
Ændring måned (i %) |
Ændring år (i %) |
|
Villaer og rækkehuse |
31.917 |
-2,6 % |
-13,6 % |
|
Ejerlejligheder |
7.152 |
-3,0 % |
-15,5 % |
|
Sommerhuse |
7.222 |
-4,1 % |
-34,4 % |
(Kilde: Boligsiden)
Regional udvikling i udbud for villaer og rækkehuse:
|
Region |
Antal boliger udbudt |
Ændring måned (i %) |
Ændring år (i %) |
|
Region Hovedstaden |
4.361 |
-7,7 % |
-22,4 % |
|
Region Midtjylland |
8.171 |
-2,1 % |
-13,7 % |
|
Region Nordjylland |
5.327 |
1,7 % |
-3,5 % |
|
Region Sjælland |
5.546 |
-3,3 % |
-16,8 % |
|
Region Syddanmark |
8.512 |
-2,2 % |
-12,2 % |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
Lejlighedsudbuddet vokser, imens huskøberne får færre valgmuligheder5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at udbuddet af ejerlejligheder fortsætter med at vokse ved indgangen til august. Omvendt falder udbuddet af villaer og rækkehuse. Særligt i Østjylland og Østsjælland er huskøbernes valgmuligheder blevet færre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

