Danske Spil A/S henter ny CEO hos DR

Nikolas Lyhne-Knudsen har udover erfaring fra DR en fortid i staten, herunder en længere årrække i Finansministeriet. Han overtager stafetten fra tidligere CEO for Danske Spil A/S Susanne Mørch Koch.
Bestyrelsesformand Peter Christensen udtaler om ansættelsen:
"Jeg er glad for på vegne af en samlet bestyrelse at kunne byde Nikolas Lyhne-Knudsen velkommen i Danske Spil som ny CEO. Danske Spil er en moderne og digital virksomhed, der har formået at balancere den svære opgave at sikre det økonomiske fundament under Danmarks foreningsliv og bidrage til et balanceret og ansvarligt spillemarked i Danmark," siger Peter Christensen og fortsætter:
"Nikolas Lyhne-Knudsen har de rette kompetencer og personlige egenskaber til at fortsætte denne vigtige samfundsopgave og lægge stenene for fremtidens Danske Spil."
Nikolas Lyhne-Knudsen ser frem til at komme i arbejdstøjet:
"Jeg er utrolig stolt over at blive en del af en historisk virksomhed, der i mere end 70 år har været til glæde og gavn for hele Danmark. Sammen med resten af holdet i Danske Spil ser jeg frem til fortsat at sikre det økonomiske fundament under de foreninger og mere end 1.300 initiativer inden for blandt andet kulturliv, sport, sundhed og beskyttelse af miljø og klima, der hvert år gennem udlodningsmidlerne får gavn af over 1 milliarder kroner fra Danske Spils lotterier."
Nikolas Lyhne-Knudsen tiltræder stillingen som CEO for Danske Spil den 1. oktober.
Nikolas Lyhne-Knudsens CV
Erhvervserfaring:
2014-2020: DR
- Direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion
2011-2014: Finansministeriet
- Afdelingschef (fra 2013)
- Kontorchef (fra 2011)
2009-2011: Økonomistyrelsen
- Kontorchef for Statens Indkøb
2005-2009: Finansministeriet
- Fungerede kontorchef og chefkonsulent (fra 2008)
- Specialkonsulent (fra 2007)
- Fuldmægtig (fra 2005)
2003-2005: Consia Consultants
- Konsulent
Tillidserhverv:
Bestyrelsesformand i I/S DIGI-TV
Bestyrelsesmedlem i Udbetaling Danmark
Uddannelse:
Cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, 2003
Fakta om Danske Spil
- Den danske stat ejer 80 procent af Danske Spil.
- Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ejer hver 10 procent af Danske Spil.
- Danske Spil blev etableret i 1948 med det formål at finansiere Danmarks sports- og foreningsliv. Overskuddet fra Danske Spils lotterier går til de såkaldte Udlodningsmidler som fordeles til mere end 1.300 projekter på tværs af blandt andet sport og kultur.
- Overskuddet fra Danske Licens Spil, som udbyder spil på den liberaliserede del af spillermarkedet, tilgår staten.
- Danske Spils samlede samfundsbidrag var i 2019 2.954 mio. kr. inkl. overskud samt skatter og afgifter.
Kontakter
Pressechef i Danske Spil, Thomas Bille Winkel, 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Holmgren-triumf udløser 1,1 millioner kroner til Danske Spils Oddset-kunder5.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Oddset-kunder vandt stort, da August Holmgren torsdag spillede sig videre til tredje runde ved Wimbledon. Sejren udløser nemlig en samlet gevinst på hele 1,1 millioner kroner. Og vinder Holmgren igen, når han i dag møder verdens nummer 11, kan det blive dyrt for Danske Spil med en forventet udbetaling på op mod 4 millioner kroner.
Danskerne kan vinde millioner hvis Vingegaard vinder gult igen4.7.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddsene siger én ting – hjertet noget andet. For selv om konkurrenten Tadej Pogacar er favorit på papiret, tror danskerne massivt på Vingegaard – og det kan give dem millioner i lommerne.
Millionær på Klasselotteriet: Vil købe båd og trække sig tilbage før tid2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtsjælland, som har vundet over en million i Klasselotteriet, ved godt hvad pengene skal gå til: En stor motorbåd og en tidligere pension, så han kan genopleve barndommens magiske sejl-togter.
Danske Spil efterlyser Bilka-millionær30.6.2025 09:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere kom en hel del rigere ud af weekenden, end de gik ind i den. Takket være millioner af kroner fra Lotto og Eurojackpot.
Millionær på Lotto købte straks dyr latte-maskine, men: ”Vi er tilbage på Nescafe!”28.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke altid, at dyrere er bedre. Det er en af de ting, som Medlem nummer 4689 af Danske Spils Millionærklub har opdaget, efter at han blev millionær med Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum