Juan Farré overtager posten som administrerende direktør for Teknologisk Institut
![Juan Farré, ny adm. direktør, Teknologisk Institut.](/data/images/00074/758ce0e0-9b6b-4fbc-8962-3add287560e7-w_720.jpg)
Teknologisk Institut, Danmarks førende innovationsinstitut med 1100 medarbejdere, har meddelt, at Søren Stjernqvist i efteråret ønsker at fratræde som administrerende direktør efter 20 år i stillingen og 39 år i organisationen. Søren Stjernqvist fortsætter på posten, indtil Juan Farré tiltræder som ny administrerende direktør den 1. oktober 2020.
Juan Farré kommer fra en stilling som CTO i FORCE Technology. Han er kommercielt orienteret, politisk vidende, international i sit virke og har dybdegående indsigt i GTS-systemet, som er Teknologisk Instituts DNA. Ud over jobbet som Group CTO hos FORCE Technology har Juan Farré tidligere været CEO hos Delta, Ernitec og NKT, samt Vice-President for Global Sales hos NetTest. Juan Farré har desuden en PhD fra DTU i Optical Communication Systems.
Teknologisk Institut har igennem mere end 100 år styrket danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og medarbejdernes faglige ekspertise. Gennem innovative resultater skaber Teknologisk Institut værdi for erhvervslivet i et internationalt samarbejde med virksomheder og universiteter. Med mange faglige kompetencer samlet ét sted og med udstyr og laboratorier i verdensklasse, udvikler Teknologisk Institut viden, teknologier, metoder og produkter til gavn for dansk erhvervsliv og samfund.
Bestyrelsesformand, Teknologisk Institut, Jens Maaløe udtaler:
”Juan Farré kommer med en viden, som, vi i bestyrelsen tror på, kan styrke og udvikle Instituttet. Den udvikling skal ske i tæt samspil med de førende danske virksomheder, organisationer og internationale partnere i forståelse for den GTS-rolle, som Teknologisk Institut varetager i forhold til ministerier, styrelser og de politiske målsætninger for Danmark.
Juan Farré har med sin brede erfaring skabt gode resultater indenfor dansk erhvervsliv og innovationssystemet. Han kommer med en faglig og forretningsmæssig ballast, der vil være med til både at udvikle og ruste Teknologisk Institut til også fremover at styrke dansk erhvervsliv og samfund gennem ny teknologi.
Teknologisk Institut er en solid virksomhed, der i mange år har været kompetent ledet af Søren Stjernqvist. Vi vil gerne i bestyrelsen takke ham for en stor indsats, hvor han har bragt Instituttet ind i en ny teknologisk tidsalder og sikret en sund og stabil udvikling, som også er blevet cementeret i den seneste samfundskrise, hvor Teknologisk Institut fortsat står stærkt. Der er således et rigtig godt fundament for videreudvikling, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Juan Farré, der skal bringe Instituttet ind i fremtiden til gavn for dansk erhvervsliv.”
Juan Farré udtaler:
”Menneskene og samarbejdspartnere bag Teknologisk Institut har over et århundrede, dag efter dag, skabt og implementeret innovative teknologiske løsninger, som styrker virksomhederne i Danmark.
Som aldrig før har vi behov for at løse udfordringerne bag den grønne omstilling, FN’s 17 Verdensmål og den digitale transformation. Som GTS-institut er Teknologisk Institut unikt positioneret til at bidrage til et endnu mere sammenhængende innovationssystem i Danmark. Dette vil ske i endnu tættere dialog med virksomhederne, organisationerne og internationale partnere.
Jeg glæder mig til at blive en del af denne helt igennem leveringsdygtige og veldrevne virksomhed. Det er et privilegium at overtage stafetten efter Søren Stjernqvist, som har sat barren så højt… og er lykkedes."
Afgående direktør Søren Stjernqvist udtaler:
”Teknologisk Institut spiller en nøglerolle i det danske innovationssystem med en stærk position i dansk erhvervsliv og med sit bidrag til virksomheders teknologiske udvikling inden for bl.a. produktion, materialer, energi og life science. Jeg har været glad for og stolt over gennem mange år at være administrerende direktør for et Institut med en høj diversitet og et særligt DNA. Dette DNA og den ånd, der gennemsyrer virksomheden skyldes ikke mindst Instituttets medarbejdere.
I den seneste tid med Corona-krise har medarbejderne på alle måder med initiativ, drivkraft og ansvarlighed bidraget til, at Instituttet fortsat står stærkt i det danske landskab. Dette kombineret med et unikt og højt videnniveau lover godt for den fremtidige udvikling af Teknologisk Institut. Det glæder mig, at Juan Farré overtager posten som administrerende direktør og kommer med en bred erfaring, som vil bidrage til, at Instituttet fortsat vil styrke innovationen og tilføre afgørende nye teknologier til dansk erhvervsliv."
Nøgleord
Kontakter
Personalechef Annemarie Søgaard, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2070, mail: aks@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Den maritime branche sætter sejl mod renere skibsfart med nyt ambitiøst projekt4.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab vil måle effekterne af emissionsreducerende tiltag i realtid på Uni-Tankers skibe. De konkrete data og handlinger skal give den maritime sektor et stærkt indblik i de nødvendige initiativer i vejen mod en klimaneutral branche.
Elektronik skal designes til genanvendelse og længere levetid4.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for meget elektronik ender som affald i stedet for at blive genanvendt. Et europæisk initiativ ledet af Teknologisk Institut skal sikre forlænget levetid og cirkulær økonomi i hele elektronikkens livscyklus.
AI og kameraer skal rykke ind svinestaldene3.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens og kamerateknologi skal optimere dyrevelfærd og søers benstyrke indenfor griseavl.
Mikro-elnet leverer lokal strøm til 20.000 afrikanere27.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikro-elnet drevet af vedvarende energi og lokale landbrugsressourcer skal forsyne tusindvis af afrikanere med elektricitet. Initiativet vil afhjælpe den globale udfordring med knap 800 millioner mennesker uden adgang til strøm.
Femern-tunnelen: Digital platform sikrer kvalitet og effektiv datahåndtering20.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut spiller en væsentlig rolle i forbindelse med kvalitetskontrollen af betonen til Femern-tunnelen, et af Europas mest ambitiøse infrastrukturprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum