Rejsegilde på Carlsbergs nye vandgenindvindingsanlæg i Fredericia
Efter en screening og evaluering udført af Carlsbergs Integrated Supply Chain blev bryggeriet i Fredericia valgt som teststed for det første "Total Water Recycling Plant". Mandag formiddag var der rejsegilde på bygningen, hvor vandgenindvindingsanlægget skal placeres.
- Rejsegildet er en vigtig milepæl i ethvert byggeri, men at vi er nået her til trods krisen, er imponerende. Vi har altid fokuseret på god ressourceforvaltning og vandreduktion på bryggeriet, men de nye teknologier til genanvendelse af vand, som vi implementerer her i bygningen, giver mulighed for at genanvende 90% af alt procesvand og dermed halvere vandforbruget i Fredericia. Vi kan derfor blive en vigtig læringsplatform for alle vores bryggerier, og det gør mig ekstra stolt i dag, siger Peter Haahr Nielsen, direktør i Carlsberg Danmark.
Vandgenindvindingsanlægget er beregnet til at reducere det gennemsnitlige vandforbrug på bryggeriet fra det allerede lave nuværende niveau på 2,9 hl vand/hl øl til 1,4 hl vand/hl øl. Det nye anlæg anslås også at reducere bryggeriets energiforbrug med 10% gennem egen biogasproduktion og recirkulering af varmt vand. Dette vil bidrage yderligere til realiseringen af Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO, der består af fire ambitioner: NUL CO2-udledning, NUL vandspild, Nul uansvarlig drikkekultur og NUL arbejdsulykker. Hver af disse ambitioner understøttes af individuelle og målbare mål, som skal nås senest i 2022 eller 2030.
Det nye vandgenindvindingsanlæg er et partnerskabsprojekt initieret gennem det offentligt-private partnerskab DRIP (Danish partnership for Resource and water efficient Industrial food Production). Med til rejsegildet var også Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer, der har været en af partnerne i DRIP, som involverer danske veterinær-, miljø- og fødevaremyndigheder samt universiteter og teknologileverandører, hvilket sikrer, at det opfylder de høje danske fødevare- og miljøstandarder.
- Partnerskaber bliver afgørende i realiseringen af Landbrug & Fødevarers vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 , og vi kan hente inspiration i DRIP-samarbejdet. Det er inspirerende at se en af de fire ambitioner i Carlsbergs bæredygtighedsprogram realiseret her i Fredericia. Danmark har dermed fået stærke kompetencer inden for vandteknologi og procesudstyr til fødevareindustrien, og det er en kunnen, som andre lande er interesserede i at tage til sig, siger Flemming Nør-Pedersen.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen skulle oprindeligt have taget første spadestik til bygningen den 13. marts, men arrangementet blev aflyst, og ministeren var glad for at være til stede ved rejsegildet i stedet. Hun sagde bl.a., at det nye anlæg kunne hjælpe med at fremme adgang til, og bæredygtig forvaltning af, vand og sanitet for alle, som er FN’s sjette verdensmål.
- Vores ambition i regeringen er klar: Vi vil gøre Danmark til et grønt og bæredygtigt foregangsland, og noget af det, der optager mig meget, er, hvordan vi får mere grøn forskning ud at virke i samfundet. Her I Fredericia har I gjort det. På tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskere. Med det nye anlæg er I godt på vej til at skabe det første bryggeri i verden, der eliminerer vandspil, og jeg er glad for at se, hvor langt I er kommet, siger Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Kontakter
Yderligere materiale fra arrangementet samt kontakt til Carlsberg via Kasper Elbjørn, informationschef Carlsberg, mobil: 4179 1216
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
Stor juridisk sejr er officielt i hus: Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose24.4.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelse til landsretten om erstatning til to lodsejere efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. En stor og vigtig sejr for landmændenes retsstilling lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
Økologi hitter igen: 2024 tangerer rekordsalg i detailhandlen22.4.2025 09:07:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigning i økologisalget på 3 pct. til 16,0 milliarder kr. i 2024 er der fortsat behov for øget fokus på økologiudvikling mener Landbrug & Fødevarer.
Ny handelsaftale med Kina baner vej for øget eksport af dansk maltbyg21.4.2025 12:54:39 CEST | Pressemeddelelse
En ny protokol mellem Danmark og Kina sikrer bedre adgang for dansk maltbyg til det kinesiske marked. Aftalen om maltbyg, der bruges i øl-produktion verden over, åbner for, at mere dansk maltbyg kan sendes til Kina, der er et strategisk vigtigt marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum