Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne
Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i Statistikbanken.
Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag.
Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter.
”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.Kilde: Danmarks Statistik; https://statistikbanken.dk/pris8 og https://statistikbanken.dk/pris1900
Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003
Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct.
”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe.
År for år følges priserne ad
Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet.
”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.Kilde: Danmarks Statistik; https://statistikbanken.dk/pris9 og https://statistikbanken.dk/pris1900
Verdenskrig betyder prisstigninger
Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct.
Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct.
”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk.
Fakta: Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning
Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter.
Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset.
Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis Prisindeks for indenlandsk vareforsyning og Forbrugerprisindekset.
Nøgleord
Kontakter
Nicklas Elversøe, nel@dst.dk.
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum