Forventer flere ansøgere efter corona: AU skaber 539 nye studiepladser
Skab nye studiepladser – og gerne allerede efter sommerferien.
Sådan lød opfordringen fra regeringen og Folketinget til de videregående uddannelser for kort tid siden. Bag ønsket ligger en forventning om, at coronakrisen vil få flere unge end sædvanlig til at søge ind på en videregående uddannelse – eksempelvis fordi de ikke kan afholde det planlagte sabbatår.
Aarhus Universitet har derfor arbejdet intensivt for at tilbyde flere unge en studieplads efter sommerferien, og det betyder foreløbig, at man ekstraordinært udbyder 539 flere studiepladser end sidste år. Pladserne fordeler sig med 231 på vores ingeniøruddannelser, 152 til vores naturvidenskabelige uddannelser, 147 til økonomiske uddannelser på Aarhus BSS, mens der kommer 9 ekstra pladser på det sundhedsvidenskabelige område.
”Jeg er glad for, at vi har kunnet agere hurtigt, så vi kan imødekomme ønskerne hos endnu flere af de mange unge, som lige nu overvejer at søge en studieplads. Det er positivt for de unge og for samfundet, idet vi har kunnet skabe ekstra pladser inden for områder, hvor der er høj efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig f.eks. om uddannelser inden for ingeniør- og digitaliseringsområdet”, siger rektor Brian Bech Nielsen.
Prorektor Berit Eika supplerer:
”Det kan måske virke ligetil, men det er bestemt ikke nogen simpel opgave at øge antallet af studiepladser med så kort varsel. Det kræver lokaler, infrastruktur og ikke mindst undervisere. Vi skylder en meget stor tak til fagmiljøerne og vores studieadministration, som har ydet en fornem indsats for at få enderne til at mødes”, siger hun.
Fokus på beskæftigelse
En del af opgaven fra regeringen lød netop på, at de ekstra pladser skulle findes på bestemte fagområder, hvor arbejdsgiverne efterspørger flere dimittender, og hvor de studerende bl.a. kan bidrage særligt til den grønne omstilling.
”Ingeniør- og digitaliseringsuddannelserne passer som fod i hose til den beskrivelse. Jeg håber, at rigtig mange af de unge, som måske ellers ikke havde planlagt at søge ind i år, nu vil se nærmere på vores uddannelser. Og jeg vil opfordre dem til at tage fat i vores vejledere for at finde det bedst mulige match. Selvom nogle måske skal træffe et studievalg tidligere end planlagt, så er det vigtigste stadig, at man træffer det rigtige valg. Både hjerne og hjerte skal være med”, fastslår Eskild Holm Nielsen, der er dekan på Technical Sciences, hvor Aarhus Universitets ingeniøruddannelser hører hjemme.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Thomas Sørensen, ths@au.dk / 2137 9601
Links
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
5 forskertalenter modtager ph.d.-prisen7.5.2025 14:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Alternative nyhedsmedier, køers udledning af metan og empati i politiske diskussioner. Forskningen spænder vidt hos de 5 talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 28. maj.
Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen5.5.2025 12:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe fra Aarhus Universitet modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.
Vil du vide mere om verden? Kom til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet1.4.2025 13:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Styr et teleskop i Australien, træd ind i en virtuel solcellemark, undersøg dyrehjerner – og se, hvordan tandlægestuderende træner på fantomdukker. Onsdag den 23. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Bare mød op – arrangementet er gratis og åbent for alle.
IT-uddannelser giver markant fremgang i kvote 2-søgning til Aarhus Universitet15.3.2025 15:21:28 CET | Pressemeddelelse
AU’s naturvidenskabelige uddannelser får over dobbelt så mange ansøgere som sidste år. Også samfundsvidenskaben tiltrækker flere unge, og der er fremgang på alle fem fakulteter.
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer9.9.2024 11:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Én spiller en afgørende rolle i kampen mod HIV, en anden har vist, hvordan man kan dyrke grøntsager i gamle madrasser. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag 5 internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum