Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark
Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år.
Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct.
Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet.
”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen.
”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkelttstående hop i 2016.”
Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020.
Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/PRIS111
Biografer har set næststørst prisstigning
Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester.
26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. Læs mere om danskernes biografvaner her.
Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019.
De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. Læs mere om de danske festivalgængere her.
10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium.
Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget
| Stigning i pct. 2016-2020 | |
| Museum | 42 |
| Biograf | 18 |
| Revy og teater | 14 |
| Zoo og akvarium | 10 |
| Festivaler | 10 |
| Streamingtjenester | 0 |
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/PRIS111
Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis
| Har besøgt/brugt: | Pct. af alle danskere over 16 år |
| Museum | 36 |
| Teater | 27 |
| Biograf | 26 |
| Zoologiske haver og dyreparker | 15 |
| Musikfestivaler | 10 |
| Akvarier | 5 |
| Betalte streamingtjenester | 54 |
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen
Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?
- Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid.
- Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder.
- Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal.
- Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel.
- Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét.
- Kilde: Danmarks Statistik
Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”
Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”
Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien”
Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: MBL@dst.dk
Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på ATA@dst.dk
Nøgleord
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år4.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel.
Livets afslutning i tal1.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størsteparten af dem, der døde i Danmark i 2023, blev begravet eller bisat i folkekirkens regi. Men en stigende andel bliver stedt til hvile uden for religiøse rammer. Danmarks Statistik har set nærmere på tal omkring livets afslutning - som fx at hver anden dør på bopælen.
Internationale lønmodtagere udgør en tredjedel af lønmodtagerne i landbruget31.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Internationale lønmodtagere, der har været i Danmark i højst 10 år, udgør 8,4 pct. af det samlede antal lønmodtagere. Men andelen varierer meget mellem brancher; landbruget har den højeste andel.
8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg30.10.2024 07:32:49 CET | Pressemeddelelse
Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande.
Begge parter bliver gift for første gang i to ud af tre bryllupper10.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For 13 pct. af de par, der blev gift i 2023, havde begge parter været gift før, og i 67 pct. af tilfældene fik begge parter en vielsesring på for første gang. Ca. halvdelen af årets skilsmisser var af ægteskaber, der havde varet under 10 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum