Trygge rammer i Billund Lufthavn: Nu kan de rejsende lade sig teste for Covid-19
18.6.2020 14:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Som en reaktion på, at grænserne åbner yderligere, er der blevet etableret en ny teststation i Billund Lufthavn. Planen var, at teststationen skulle åbnes 22. juni, men åbningen er blevet fremrykket til i dag, hvor de nye rejsevejledninger er blevet præsenteret. Region Syddanmark har i samarbejde med Billund Lufthavn reageret hurtigt, og fra 17. til 18. juni er der blevet bygget en teststation, der udelukkende skal teste for COVID-19 og ikke for antistoffer.
Teststationen er et frivilligt tilbud, når de rejsende rejser fra udlandet til Billund Lufthavn. Der gælder næsten de samme regler i teststationen i lufthavnen som i de hvide telte rundt i landet: Har man tegn på symptomer, skal man søge egen læge eller vagtlægen. Men i teststationen i lufthavnen er der ingen tidsbestilling.
– I takt med at Danmark åbner grænserne vil Testcenter Danmark udvide testtilbuddet, så indrejsende har mulighed for at tage en test for COVID-19 ved grænseovergangene og i lufthavne. Region Syddanmark er blevet bedt om at stå for driften af teststationen blandt andet her i Billund Lufthavn. Vi vil gerne sige tak til lufthavnen for deres store hjælp med at få stationen hurtigt etableret, siger Kenneth Ravnholt, beredskabskoordinator i Region Syddanmark og ansvarlig for etableringen af teststationen i lufthavnen.
Trygge rammer for de rejsende
Nu kan danskerne igen se frem til en sommer med mulighed for varme sydeuropæiske himmelstrøg. Billund Lufthavn er klar til at tage imod passagerne i rammer, hvor passagerne kan føle sig trygge. Derfor er Ditte Bank Thorsager, der står for at sikre den gode passageroplevelse i hele lufthavnen, glad for etableringen af teststationen, da det er med til understøtte trygheden i lufthavnen.
– Vi arbejder hårdt og målrettet på, at alle passagerne skal have en god oplevelse i Billund Lufthavn. Her skal være trygt at være. Det gælder udrejse såvel som indrejse. Derfor er vi meget glade for, at Region Syddanmark etablerer en teststation i lufthavnen med så kort varsel, da det er med til at sikre tryghed for de rejselystne, siger Ditte Bank Thorsager, Head of Passenger Experience i Billund Lufthavn.
Mundbind og vesir
Passagerne i Billund Lufthavn får også en anden oplevelse end normalt, når de træder ind i lufthavnen. Fra i mandags 15. juni er der nemlig blevet indført nye retningslinjer for bl.a. værnemidler, øget rengøring og højere informationsniveau.
Derfor gælder det, at alle ansatte, passagerer og pårørende, der har et ærinde i lufthavnen som minimum bærer mundbind, når de befinder sig i terminalen. De øgede retningslinjer om bl.a. at bære mundbind kommer fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og er gældende for alle europæiske lufthavne.
– Vi følger både de danske og de internationale retningslinjer, så alle rejsende føler sig trygge. Vi har højnet informationsniveauet, opstillet spritdispenserer, sat afstandsmarkører på gulvet, og alle ansatte bærer som minimum mundbind, sidder bag plexiglas eller har vesir på, fortæller Ditte Bank Thorsager og afslutter med en opfordring til at tage et medansvar:
– Vi har taget alle de forholdsregler, vi kan for at sikre tryghed, men vi beder også passagerne om at tage et medansvar og følge myndighedernes retningslinjer: Bliv hjemme, hvis du er syg, sprit hænder, hold afstand og host og nys i ærmet. Hjælp os med at holde lufthavnen tryg.
Læs mere på bll.dk om tiltagene imod COVID-19, og hvilke destinationer man kan rejse til.
Kontakter
Ditte Bank ThorsagerHead of Passenger Experience
Tlf:30165883dbt@bll.dkMads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
