NORMAL åbner 10 nye butikker i dag – men ikke alt er, som det plejer at være…
”Konceptet bliver som en NORMAL butik, bare i skrumpet udgave – og sortimentet vil blive tilpasset den danske sommer, med alt hvad det indebærer. Der vil være alt lige fra solcreme til is, personlig pleje, makeup og snacks, mange af de sædvanlige varer og mærker man kender fra NORMAL, men selvfølgelig også med et par sommeroverraskelser”, siger adm. direktør Torben Mouritsen.
Velkommen til MINIMAL
Navnet ”MINIMAL” refererer både til de almindelige NORMAL butikkers navn, de lave priser og størrelsen på de nye butikker - og så til det, at de kun er der midlertidigt. ”Planen er at lukke butikkerne igen i slutningen af sæsonen. Lokalerne er mindre, end de plejer at være, og perfekte til en MINIMAL, men for små til en NORMAL butik med fuldt sortiment”, fortsætter Torben Mouritsen. "Udover at det er en sjov og anderledes sommeraktivitet for os, så er det selvfølgelig også interessant for os at se, hvordan kunderne i de nye byer tager imod os".
Butikkerne vil holde åbent alle ugens dage og have længere åbningstid for at tilpasse sig kundernes hverdag i ferieperioden. Priserne vil være, som man kender dem fra NORMAL butikkerne.
10 butikker på en dag
"Vi har brugt to dage på at gøre alle butikkerne klar – det har været en kæmpe holdindsats, hvor hele Hovedkontoret i Danmark har været med." – ”Vi glæder os til at slå dørene op og introducere vores nye koncept MINIMAL for både byens borgere og de mange turister.
"I både NORMAL og MINIMAL er du garanteret en god handel, og det er jeg overbevist om, at turisterne også sætter pris på. Nogle vil måske allerede kende konceptet fra deres hjemby; for andre vil det være første gang, de møder vores sortiment og butiksoplevelse", afslutter Torben Mouritsen.
MINIMAL i bybilledet
MINIMAL vil ligne en NORMAL butik, både i farver og med den velkendte figur ”Unikmanden” i front.
”Det bliver et friskt pust i bybilledet og for forretningslivet at få besøg af en MINIMAL butik hen over sommeren” siger Signe Pardorf, Bylivs- og Erhvervskoordinator i Faaborg.
Facts
MINIMAL åbner i følgende byer:
- Sæby
- Henne Strand
- Nyborg
- Faaborg
- Ringkøbing
- Skagen
- Ebeltoft
- Nykøbing Sjælland
- Amager Strand
- Hornbæk
- Blandt varerne i NORMAL/MINIMAL finder man personlige plejeprodukter, husholdningsprodukter, kosmetik, skriveartikler, helsekost, snacks, drikkevarer mm. Der er altid et stort fast sortiment af varer, og derudover suppleres der hele tiden med nye mærkevareprodukter.
- I MINIMAL vil sortimentet være tilpasset størrelsen på butikken og det danske sommerland.
- NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013.
- I dag består kæden af 225 butikker i Skandinavien, Holland og Frankrig.
- Besøg websitet på www.normal.dk/minimal.
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Torben Mouritsen på +45 40 41 32 52
Information om Normal
Hos NORMAL sælger vi helt normale varer til unormale priser. Sortimentet omfatter kendte mærkevarer inden for fx hudpleje, hårpleje, tandpleje, makeup og husholdningsartikler. Kort sagt: Alle de ting, som du ikke kan undvære i din hverdag, og som helst ikke må mangle på hylderne derhjemme. Alle varer sælges til faste lave priser, og det betyder, at du ikke kan finde slagtilbud og prisbaskere hos os.
NORMAL er dog meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Vores mål er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af vores butikker. Også selvom det kun er en uge siden, du sidst var forbi butikken. Derfor er der i NORMAL - ud over det brede og faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylderne, så der altid er nye varer at opdage. Vores butikslabyrint inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, så det er nemt at fylde indkøbskurven - uden at tømme bankkontoen!
NORMAL er en danskejet detailkæde. Vi åbnede dørene til den første butik i Silkeborg i april 2013, og siden da er NORMAL vokset til en kæde med mere end 865 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal, Spanien og Italien.
Følg pressemeddelelser fra Normal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Normal
NORMAL Lyngby: Snart klar til genåbning3.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Renoveringen af NORMAL i Lyngby Storcenter nærmer sig sin afslutning, og butikken er inden længe klar til genåbningen. Den 10. april byder vi velkommen til en ny og større NORMAL-butik, hvor der venter kunderne en helt særlig og ny butiksoplevelse.
En nyrenoveret NORMAL Hillerød, Slotsgade åbner snart26.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er turen kommet til Hillerød, Slotsgade, hvor butikken allerede er i gang med en velfortjent make-over. Den eksisterende butik skal renoveres, så vi efterfølgende kan tilbyde kunderne en helt særlig, ny og forbedret butiksoplevelse.
NORMAL Herning, Bredgade flytter i nye lokaler!26.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er turen kommet til Herning City, hvor vi flytter i nye lokaler på Bredgade. Her åbner vi den 9. april 2025 en ny og lækker butik, hvor vi også her kan tilbyde kunderne en helt særlig butiksoplevelse.
NORMAL åbner ny butik i Aalborg!17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kommer turen til Aalborg, nærmere bestemt Kastetvej, hvor der venter kunderne en helt særlig butiksoplevelse. Den nye butik forventes at åbne sensommeren 2025.
NORMAL åbner på Trianglen12.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kommer turen til Trianglen på Østerbro i København, hvor der venter kunderne en helt særlig butiksoplevelse. Den nye butik forventes at åbne sommeren 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum