Privatsikring opruster: Lancerer ny samarbejdsmodel i Jylland

Privatsikring ansætter lokale assurandører, der skal være fast tilknyttet Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Banks filialnet, hvor de vil rådgive private bankkunder og små virksomheder.
Det sker som led i at styrke tilstedeværelsen i Nord- og Vestjylland og bygge videre på de gode resultater, som Privatsikring og de to banker har skabt, siden samarbejdet blev indledt i 2001.
”Bankerne er nu vores andenstørste samarbejdspartner målt i portefølje størrelse, og kunderne hos Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank er glade for vores produkter," siger Helle Kjærgaard, CEO i Privatsikring.
"Vi har derfor valgt at ændre samarbejdsmodellen for markedet i Nord-og Vestjylland og bygge videre på en gennemprøvet salgsstrategi, som kan inspirere vores aktiviteter i hele landet. Jeg er glad for, at vi ved at ansætte dedikerede assurandører både kan støtte bankernes strategisk ambition om at skabe stærke tilbud i alle afdelinger og samtidig imødekomme bankernes ønske om lokal forankring gennem faste rådgivere,” siger hun.
Nærvær vægtes højt
Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank lancerede for nylig strategien 'Én bank', hvor den organiske vækststrategi med rødder i den nordjyske og midt- og vestjyske region er et helt centralt element.
En del af strategien indebærer, at kunder altid har adgang til den absolut bedste rådgivning, når der skal træffes vigtige beslutninger, som påvirker privatøkonomien, fx ved bolighandler, bilkøb og familieforøgelse.
Som supplement til et godt samarbejde med banken spiller forsikring også en afgørende rolle i netop de situationer.
”Det kan være en udfordring at opretholde stærke faglige miljøer af en vis størrelse – både for kundernes og medarbejdernes skyld – og derfor er jeg glad for, at vi nu kan udvide samarbejdet med Privatsikring. Vores kundeundersøgelser viser, at nærvær vægtes højt, og derfor skal vi være tilgængelige som kundens professionelle og nærværende sparringspartner på alle områder,” siger bankdirektør Claus Andersen fra Nordjyske Bank.
”Samarbejdet med Privatsikring medfører i praksis, at højt specialiserede assurandør fremover vil have dialogen med kunderne om forsikring i stedet for bankrådgiverne. Det betyder, at vi får frigjort ressourcer, som vi kan anvende til rådgivning, der skaber værdi for vores kunder,” siger han.
//
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S samarbejder med over 40 lokale banker, sparekasser og pengeinstitutter om forsikringer til privat- og erhvervskunder.
Vi behandler ca. 36.000 skadesager om året, hvor vi sørger for at hjælpe vores kunder videre gennem en effektiv skadebehandling.
Privatsikring er en del af Codan Forsikring A/S, der er et af Skandinaviens største og ældste forsikringsselskaber med erfaring i at hjælpe og rådgive kunder i hele landet siden 1916.
Læs mere på https://www.privatsikring.dk/
Nøgleord
Billeder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 245.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum