Middelfart Sparekasse lancerer elbillån

Godt hjulpet af en stor offensiv fra de fleste bilmærker er der ved at komme hul på bylden i forhold til at få flere elbiler på vejene. Der kommer flere og flere modeller at vælge mellem, og de kører efterhånden så langt på en ”tankfuld”, at der findes en til de flestes behov.
Omstillingen til elektrisk transport er en hjørnesten, hvis Danmark skal nå de ambitiøse mål for at mindske CO2-udledningen frem mod 2030. Nu giver Middelfart Sparekasse bilkøbere endnu et argument for at vælge en elbil – et attraktivt lån.
- En af de væsentligste indsatser, vi som pengeinstitut kan gøre for klimaet, er at anspore vores kunder til at træffe grønne valg, når muligheden byder sig. Det gælder fx elbiler, hvor vi nu lancerer et billån, der udelukkede tilbydes til elbiler. Der er i bund og grund tale om et helt almindeligt billån, men med en attraktiv rente sammenlignet med et lån til en bil med forbrændingsmotor, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
Sparekassen tilbyder et elbillån med en variabel rente på 1,49 procent.
- Tanken bag er at give bilkøberne endnu et argument for at vælge elbilen. Elbiler har normalt masser af udstyr og en stærk motor. Dertil kommer, at den er billigere i drift end benzin- eller dieselbiler på grund af lavere grøn afgift og mindre udgifter til brændstof. Nu kan den elektriske køreglæde så også finansieres billigt, hvilket bare gør elbilen endnu mere attraktiv, siger Martin Baltser.
Hele pakken er med
For at få den fulde glæde af en elbil er det en god idé at købe en ladestander med, så bilen kan blive ladet op i carporten hen over natten. I mange tilfælde er ladestanderen gratis, når man køber ny elbil, men både en eventuel købspris for standeren og prisen for at få den installeret kan medtages i lånebeløbet.
- Det er en naturlig del af at eje en elbil, så den mulighed har man selvfølgelig også, siger Martin Baltser.
Flere bæredygtige tiltag på vej
At Middelfart Sparekasse tilbyder favorable rentevilkår på lån, der gavner klimaet, er ikke nogen ny opfindelse. Det er efterhånden 10 år siden, at Sparekassen indførte et energilån, hvor kunderne kunne få gode vilkår på lån til efterisolering, nye vinduer eller andre forbedringer af hjemmet, som var til gavn for miljøet.
- Det lån er vi også i gang med at ”støve af”, så vi gør det endnu mere tydeligt for kunderne, at der er økonomiske fordele ved at tænke bæredygtigt, når lejligheden byder sig, fortæller Martin Baltser.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder
Links
Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Endnu et stærkt år i Middelfart Sparekasse4.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultatet for 2024 nåede ikke helt samme niveau som i 2023. Et overskud før skat på 386,9 mio. kr. er alligevel meget tilfredsstillende.
Solidt første halvår i Middelfart Sparekasse28.8.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2024 er på 172,9 mio. kr. før skat.
Dansk Algeplast kåret som årets klimaiværksætter27.8.2024 21:59:03 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften varmede Middelfart Sparekasse i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere op til årets Klimafolkemøde ved at overrække 250.000 kroner til Årets Klimaiværksætter, der blev fundet i et stærkt finalefelt med tre innovative virksomheder.
Middelfart Sparekasse uddeler igen en kvart million8.8.2024 15:50:30 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en finale med tre innovative virksomheder, når Årets Klimaiværksætter 2024 kåres i Middelfart Sparekasse i forbindelse med Klimafolkemødet.
Jesper Rønne er ny privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Aarhus23.7.2024 14:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har ansat 54-årige Jesper Rønne fra Hinnerup som privatkundechef i sparekassens afdeling på Dokk1 i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum