
Dansk Energi: Fin aftale om affald – nu må vi videre
Regeringen har her til formiddag landet en ny aftale om fremtidens affaldsforbrænding med alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. I 2030 skal 80 pct. af plast udsorteres, en større del af forbrændingskapaciteten skal lukkes, affaldsimporten skal skrumpes, og på længere sigt skal den alt for store mængde CO2, der kommer ud af affaldsforbrændingens skorstene, fanges.
Det er det helt rigtige fokus, lyder det fra Dansk Energi.
- Vi skal brænde meget mindre plastik af og genanvende langt mere og vi skal fange CO2 hvis affaldssektoren skal bidrage til Danmarks klimamål, siger administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard og fortsætter:
- På den måde kan aftalen blive starten på en ny og nødvendig klimaepoke for den danske affaldssektor, og den vil ligge helt i tråd med anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for energi og forsyning.
Han er dog på klimaets vegne ærgerlig over, at det har taget omkring fire uger at forhandle en aftale på plads. Affaldsaftalen udgør nemlig kun et lille hjørne af regeringens samlede klimaudspil, som blev præsenteret i sidste måned. Derfor pointerer han, at regeringen har travlt, for det haster med at få vedtaget langt flere klimatiltag inden Danmark går på sommerferie om et par uger.
- Det er godt, at der endeligt er landet en aftale på affald, men den fylder jo kun et hjørne i regeringens klimaudspil. Vi har brug for en hurtig afklaring på fremtidens udbygning af havvind, tilskud til Power-to-X og de afgiftsjusteringer, der vil få danskerne til at udfase naturgas og olie som kilde til opvarmning. Alt det skal man nu nå over de næste par uger. Så man har travlt, siger Lars Aagaard.
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.