Presseinvitation: Nyt museum fortæller glemt historie om vestjysk kunstnerkoloni
INDVIELSE
Den 24. juni får Danmark et nyt museum.
Nymindegab Museum fortæller den glemte historie om, hvordan et lille fiskerleje længst mod vest i slutningen 1800-tallet blev til et paradis for store danske kunstmalere som den senere skagensmaler, Laurits Tuxen.
Med lydguider på oprindelig vestjysk dialekt kan museumsgæster rejse tilbage til Nymindegab i 1879. I udstillingerne vil man opleve den natur og det slidsomme liv ved havet, der fik Laurits Tuxen til at rejse på tværs af landet og følge et tilsandet hjulspor til Nymindegab.
Tilmelding
Museet bliver indviet for pressen og udvalgte gæster onsdag den 24. juni klokken 10. Klokken 12 åbner museet for øvrige besøgende.
Pressen kan tilmelde sig indvielsen til og med den 22. juni ved at skrive til kommunikationsmedarbejder Søren Toksvig Jensen på srej@varde.dk / 61 63 98 01.
FAKTA
- Nymindegab Museum har to faste udstillinger: Kunstmalerens Nymindegab og Friland. Førstnævnte fortæller historien om Laurits Tuxen, mens Friland med udgangspunkt i blandt andre badegæster og den lokale tømrer fokuserer på hverdagslivet i området i 1800-tallet.
- Museet åbner med særudstillingen ”Nymindegabmalerne”, der går i dybden med malere, som kom forbi egnen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver udstillet værker af: Vilhelm Th. Fischer, Carl Trier Aagaard, Johannes Larsen, Oscar Matthiesen, Christen Lyngbo og Maria Thymann.
- Nymindegab Museum har været lukket siden oktober 2019. Tiden frem til nyåbningen er blevet brugt til både at renovere bygningerne og genudvikle udstillingerne.
- Museet er udviklet af Vardemuseerne, der også står bag temamuseet Tirpitz, som sidste år trak over 200.000 besøgende til Blåvand.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kjeld Jensen
Direktør for Vardemuseerne
29 38 66 64 / ckj@vardemuseerne.dk
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
Få overblikket: Byråd har fordelt poster og udvalg mellem sig9.12.2025 20:22:33 CET | Pressemeddelelse
De kommende byrådsmedlemmer i Varde Kommune har besluttet, hvem der skal sidde i hvilke udvalg, når de tager arbejdshandskerne på den 1. januar.
Se det endelige valgresultat: Her er Vardes nye byrødder19.11.2025 14:36:51 CET | Pressemeddelelse
De 25 pladser i Varde Kommunes byråd er nu endeligt på plads efter onsdagens fintælling af stemmerne.
Presseinvitation: Valgaften på Varde Rådhus12.11.2025 14:06:32 CET | Pressemeddelelse
Varde Rådhus bliver valgaftenens politiske centrum. Her samles kandidater og partier til valgcafé for at følge valgresultaterne og konstituere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
