COVID-19 testcenter åbner i Københavns Lufthavn
15.6.2020 09:35:06 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Det nye testcenter i Københavns Lufthavn er et frivilligt tilbud til danskere og rejsende til Danmark, som ønsker at blive testet for coronavirus.
- Vi er glade for, at Danmark gradvist åbner sig mod omverdenen, og vi er parate til at teste danskere og rejsende, så vi kan skabe tryghed for alle, der skal igennem lufthavnen, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
Det nye testcenter er led i den nationale teststrategi under Testcenter Danmark. Testcenteret i lufthavnen drives af Region Hovedstadens Akutberedskab i samarbejde med Københavns Lufthavn.
Ser frem til at tilbyde rejsende coronatest
I Københavns Lufthavn ser administrerende direktør Thomas Woldbye frem til, at danskere og rejsende til Danmark kan blive testet for coronavirus i lufthavnen.
- Som lufthavn vil vi gerne bidrage til at sikre en stærk indsats for at begrænse smittespredning i Danmark. Det er derfor glædeligt, at myndighederne har taget dette initiativ, og at vi nu kan tilbyde de rejsende at blive testet for coronavirus hurtigt og nemt i lufthavnen, siger Thomas Woldbye.
Testcenteret er placeret i lufthavnens område. Der er ingen tidsbestilling, det er gratis, og podningen tager cirka fem minutter. Danske borgere kan få podesvar på sundhed.dk inden for 1-2 døgn, mens udenlandske borgere vil blive kontaktet, hvis der er tale om et positivt testsvar. I tilfælde af et positivt testsvar opfordres borgerne til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for selvisolation og kontaktopsporing.
Fakta
- Københavns Lufthavn og Region Hovedstadens Akutberedskab har i samarbejde etableret en corona-testcenter som led i den nationale strategi.
- Testcenteret er placeret i Københavns Lufthavn og er bemandet med personale fra Region Hovedstaden.
- Åbningstiden for teststationen er fra start alle dage kl. 9-16. Åbningstiderne kan udvides efter behov.
Yderligere info
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via regionens pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
- Head of Press Kenni Leth på + 45 51714368 / kenni.leth@cph.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
