Betty Bjerg er ny privatkundechef i Andelskassen i Odense
12.6.2020 12:31:21 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Betty Bjerg er skiftet fra Arbejdernes Landsbank til Andelskassen i Odense, hvor hun har været med til at starte den helt nye afdeling op i TBT Tower i hjertet af Odense.
”Vi er blevet et rigtig godt sammentømret hold, efter vi har skulle åbne en ny filial midt i coronatider – med alle de udfordringer, det har givet. Men nu er vi i gang, og vi kan igen holde fysiske møder med kunderne, det er så fedt”, siger Betty Bjerg.
Tilbage til en brofast ø
Det er ikke første gang, at Betty er med til at åbne en ny bankfilial. I sin seneste stilling hos Arbejdernes Landsbank var hun med til at starte en ny filial op på Bornholm.
”Det er utrolig spændende at åbne en helt ny filial. Der er rigtig mange processer, man skal igennem, og alle bidrager med noget forskelligt. Nu er jeg tilbage på min hjemmebane i Odense, og familien og jeg er glade for igen at bo på en brofast ø”, siger Betty Bjerg med et smil.
Med sig i den faglige, finansielle rygsæk har Betty en uddannelse som finansøkonom og en HD i Finansiel Rådgivning, læg dertil mange års erfaring som privat- og erhvervsrådgiver.
Træning og natur
Privat bor Betty i Tarup sammen med sin mand og deres to piger. Når tid og corona tillader det, bruger hun fritiden i træningscentret eller på naturoplevelser med familien og hygge med gode naboer og veninder.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 16 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Andelskassen er en solid bank, der sidste år kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen styrker rådgivningen til den private sundhedssektor: Åbner nyt rådgivningscenter15.4.2026 08:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2026 åbner rådgivningscentret Andelskassen Sundhed i Herning. Det nye rådgivningscenter vil være landsdækkende inden for specialiseret økonomisk rådgivning til ejerledere i klinikker i den private sundhedssektor.
”Det handler først og fremmest om relationer”14.4.2026 11:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra Per Odde, der den 30. april 2026 går på pension efter et langt arbejdsliv i den finansielle sektor. Per fyldte 67 år i november og kan se tilbage på 50 år på arbejdsmarkedet, hvor omdrejningspunktet altid har været det samme: Mennesker.
Martin Smed bliver centerdirektør for Andelskassens nye rådgivningscenter i Kolding2.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren lokal profil skal stå i spidsen for Andelskassens nye rådgivningscenter, der åbner i Kolding.
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

