Tilsyn i daginstitutioner halter gevaldigt

I mange af landets dagtilbud er afstanden mellem tilsynene alt for stor og kvaliteten for ringe til at sikre, at daginstitutionernes praksis lever op til Dagtilbudsloven. Sådan lyder hovedbudskabet fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen, efter en ny rapport afslører store mangler i de tilsyn, som kommunerne skal gennemføre i vuggestuer og børnehaver landet over.
”Tilsynene er nødvendige for løbende at sikre, at børnene hver dag bevæger sig i gode og sunde rammer, og at den enkelte daginstitution lever op til Dagtilbudsloven. Derfor duer det slet ikke, hvis der går for lang tid imellem tilsynene, eller hvis der hverken ses på samspillet mellem børn og voksne eller børnene imellem,” siger Kim Henriksen.
Det er en undersøgelse som analyseinstituttet Bureau 2000 har gennemført for FOA, der viser, at der er omfattende udfordringer med tilsynene på dagtilbudsområdet. Og af den fremgår, at omkring halvdelen af dagtilbuddene kun får besøg af tilsynet én gang årligt. Dertil er der hele 35 procent, som kun får besøg af tilsynet en gang hvert andet år eller sjældnere.
Undersøgelsen viser også, at dagtilbuddenes hovedpersoner, børnene, i mange tilfælde spiller en forbavsende lille rolle under selve tilsynene:
I knap hver tredje institution, 29 procent, ser man slet ikke på samspillet mellem børn og voksne. Det samme billede tegner sig, når det handler om samspillet børnene imellem. Den type observationer gennemføres nemlig kun i 65 procent af dagtilbuddene.
”Det bør være et krav, at tilsynene omfatter observationer hvori børnene indgår, for man kan altså ikke gennemføre et tilsyn alene ved at snakke med lederne om, hvordan det går,” siger Kim Henriksen.
Han peger på, at de pædagogiske konsulenter, som står bag langt størstedelen af tilsynene, har alt for mange andre opgaver at tage sig af, og at det er årsagen til, at tilsynene er for få og for overfladiske.
”Kommunerne har pligt til at sikre sig, at der er ressourcer nok til at sikre tilsyn af en ordentlig kvalitet. Det gjaldt før corona-krisen ramte os, og det gælder fremadrettet, fordi mange dagtilbud kommer til at ændre nogle af deres rutiner og deres indretning netop som følge af, at vi har skullet forhindre smittespredning,” siger Kim Henriksen.
Læs hele undersøgelsen ”Tilsyn med dagpleje og daginstitutioner 2020”, Bureau 2000 for FOA.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
Tlf:31 62 32 33 /46 97 23 47kihe@foa.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: God aftale styrker erhvervsuddannelserne7.5.2025 10:25:34 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at styrke erhvervsuddannelserne. Det er et godt og nødvendigt løft, mener FOA.
FOAs privatansatte medlemmer stemmer ja til OK259.4.2025 13:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Med et stort flertal har FOAs privatansatte medlemmer takket ja til fornyelsen af deres overenskomster. FOAs næstformand og topforhandler ved OK25 Thomas Enghausen er glad for resultatet af afstemningen.
Beskæftigelsesreform får hård kritik fra FOA9.4.2025 12:36:24 CEST | Pressemeddelelse
Reformen er langt fra den lovede forenkling og forbedring. Særligt vilkårene for sygemeldte møder kritik.
FOA roser psykiatriplan, men efterlyser løft af socialpsykiatrien8.4.2025 11:33:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens psykiatriplan rummer mange gode, forebyggende initiativer. Men socialpsykiatrien får for lidt opmærksomhed, og her skal der satses benhårdt på uddannelse af de mange ansatte uden relevant faglighed, lyder det fra sektorformand fra FOA, Tanja Nielsen.
Mona Striib om ny bog: Et wake up call for velfærden18.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere ældre danskere. Det skaber behov for mange flere offentligt ansatte, fortæller ny bog. Det understreger behovet for handling nu, siger FOAs formand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum