Tilmeldingen er åben: Gå dig til en gratis hjertestarter

På baggrund af Landsuddelingen 2019 har Hjerteforeningen sat ca. 400 hjertestartere op i det ganske land. Det anslås, at Landsuddelingen derved kan tilskrives op mod 40 procent af alle de hjertestartere, der det seneste år er registreret i Danmark som døgntilgængelige. Det tal håber Hjerteforeningen at overgå i 2020.
- Vi ved, at hjertestartere redder liv, og vi ved, at hjertestartere skal være placeret tæt på det sted, hvor hjertestoppet finder sted, for at hjertestarteren bliver hentet og har effekt. Hver dag bliver 15 personer ramt af hjertestop uden for hospital – fædre, mødre, søskende, bedsteforældre, venner og kolleger. Mange af dem kan med en hurtig indsats reddes tilbage til et godt liv, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Konceptet for Landsuddelingen er enkelt: Saml en gruppe, der går mindst 15 indsamlingsruter. Derefter modtager gruppen en gratis hjertestarter, som gruppen selv beslutter placeringen af – professionelt monteret i et varmeskab af en elektriker fra TS-gruppen.
Døgnovervågning
Som noget nyt tilbyder Hjerteforeningen ét års ServicePlus-aftale, så man ikke skal bekymre sig om overvågning af hjertestarteren, service og eventuelle reparationer. ServicePlus-aftalen indbefatter døgnovervågning af hjertestarterne, så eventuelle fejl opdages og udbedres med det samme.
- Hjertestartere giver ekstra tryghed, men kun hvis man ved, at hjertestarterne fungerer. Desværre er det ikke alle hjertestartere, der bliver holdt funktionsdygtige. Derfor har vi brugt kræfter på at udvikle en ny ServicePlus-aftale, som vi anser som et godt tilbud til alle dem, der har gået for en hjertestarter i 2019 og som går i 2020. Man behøver ikke at finde dankortet frem, for man kan i stedet gå sig til den ekstra sikkerhed, siger Anne Kaltoft.
I første omgang bliver de hjertestartere, der sættes op som resultat af Hjerteforeningens Landsuddeling søndag 30. august, omfattet af den nye ServicePlus-aftale. Også Zoll-hjertestartere fra sidste års Landsuddeling kan blive omfattet af aftalen.
Meld dig som gruppestarter og få en gratis hjertestarter sat op et sted, du har valgt, på gådigtilenhjertestarter.dk
FAKTA OM LANDSUDDELINGEN
Søndag d. 30. august 2020 afholder Hjerteforeningen for anden gang Landsuddeling. Alle kan starte en gruppe, og Hjerteforeningen giver hjertestartere til alle grupper, der tilsammen dækker mindst 15 indsamlingsruter den 30. august. Man kan deltage i en gruppe med naboer, familie, kolleger, sportsklubben osv.
Man behøver ikke gå i det lokalområde, hvor hjertestarteren skal hænge. En mormor kan fx gå en rute i Hanstholm, så der kan komme en hjertestarter op uden for barnebarnets badmintonklub i Hvidovre. Det tager ca. to timer at gå en rute. Du kan også støtte den gode sag uden at deltage i en gruppe.
Går man som gruppe 15 indsamlingsruter tilsammen, får gruppen:
- En kvalitetshjertestarter
- Et udendørs klimaskab til hjertestarteren
- Montering af autoriseret elektriker
- Et gratis Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning
- Et års ServicePlus-aftale (overvågning og fuld service, så hjertestarteren er funktionsdygtig).
Læs mere og tilmelding på gådigtilenhjertestarter.dk
Kontakter
Louise SjöströmPresseansvarlig
Tlf:21 33 30 81louises@hjerteforeningen.dkBilleder
Links
Information om Hjerteforeningen
FAKTA OM HJERTESTOP OG HJERTESTARTERE
I Danmark rammes årligt godt 5.400 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 15 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 16 % (2018).
De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter ca. 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10 %.
Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70 %.
I dag (2018) stødes 9 % af personer med hjertestop uden for hospital med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Det er en syvdobling fra 1,3 % i 2001. I det offentlige rum bliver der stødt med en hjertestarter i 19 % af alle tilfælde med hjertestop, inden ambulancen når frem. I private hjem stødes 6,4 % med en hjertestarter, før ambulancen kommer frem.
Kilde: Sundhedsstyrelsens og Dansk Råd for Genoplivnings FAKTAARKET OM HJERTESTOP.
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum