Markante profiler skal stå i spidsen for Norlys Energy Trading

Det er erfarne kræfter, der fra starten kommer til at sætte retningen hos Norlys Energy Trading. Anders Bauditz har således valgt at træde til som CEO, og dermed sættes der tyk streg under det nye selskabs store ambitioner. 43-årige Anders Bauditz har mere end 10 års erfaring fra energiverdenen, hvor han de seneste to år har haft ansvaret for Centrica Energy Tradings kontor i Aalborg. Han kommer med en række kompetencer, som er essentielle for at indfri visionerne for Norlys Energy Trading.
- Vi er utrolig glade for at have fået Anders med ombord som CEO. Hans stærke faglighed og erfaring er præcis det, der skal til for at løfte opgaven med at skabe et energimæssigt handelscentrum med europæisk tilsnit i Aalborg, siger Niels Duedahl, som er administrerende direktør i Norlys og bestyrelsesformand i Norlys Energy Trading.
Ud over Anders Bauditz vil også den 47-årige Bjørn Skovhus træde ind i det nye selskabs ledelse, hvor han som CCO får det direkte ansvar for opbygning af selve trading-området.
Bjørn Skovhus kommer fra en stilling som Director Short term & Cross-Border Trading hos Centrica Energy Trading. Begge ledere tiltræder, når deres forpligtelser over for deres nuværende arbejdsgiver udløber.
Jens Rasmussen, der er administrerende direktør fra Eurowind Energy og næstformand i Norlys Energy Trading, er meget tilfreds med, at det er lykkedes at få både Anders Bauditz og Bjørn Skovhus med i det nye selskab:
- Jeg kender Anders efter mange års samarbejde i branchen. Det er fantastisk, at han er blevet en del af vores hold, og jeg anser ham som det optimale valg til at lede Norlys Energy Trading. Derudover får vi Bjørn, der kommer med mere end 20 års erfaring med energihandel, med på holdet. Det er et meget stærkt lederteam, siger Jens Rasmussen.
Ambitionen med Norlys Energy Trading er at skabe et selskab, der er lokalt forankret, nationalt dækkende og europæisk gældende inden for vedvarende energi og kommerciel energihandel. Selskabet får ligeledes til opgave at håndtere energihandel og risikostyring for de kommercielle energiforretninger hos Norlys og Eurowind Energy.
Norlys Energy Trading vil efter de relevante myndigheders godkendelse være ejet i fællesskab af Norlys, som er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med knap 800.000 el- og gaskunder, og Eurowind Energy, der er en europæisk top 10-aktør inden for vedvarende energiproduktion.
Kontakter
Henrik Højlund ChristensenPresseansvarlig
Tlf:+45 4178 0817henchr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.
Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.
Maj sætter endnu engang rekord i timer med negative elpriser28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj har budt på mange solskinstimer, og det har resulteret i, at antallet af timer, hvor elprisen har været negativ, sætter rekord.
Fristen for at søge Norlys Vækstpulje nærmer sig – og i år kommer den hurtigere end tidligere16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har fremrykket fristen for at søge midler fra puljens anden uddelingsrunde. Derfor har projekter, der ønsker økonomisk støtte, en uge endnu til at sende deres ansøgning afsted.
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum