LEGOLAND åbner mandag med alle rutsjebaner og mange coronatiltag

LEGOLAND kan endelig byde velkommen til de glade børn og voksne, som har ventet længe på at kunne komme en tur i LEGOLAND. Den første dag bliver kun for Sæsonpas gæster, og der er sikret god afstand, når der bliver åbnet op for mindre end 10 % af parkens normale kapacitet.
- Det skal som altid være en sikker og tryg oplevelse at besøge LEGOLAND, og derfor starter vi stille og roligt ud den første dag, og så øger vi gradvist vores kapacitet derfra. Der vil være god plads i parken, så det er muligt at holde afstand til de øvrige gæster, både når man går rundt, og når man venter ved en af forlystelserne, og så er der naturligvis også masser af håndsprit, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Udover afstand og håndsprit har LEGOLAND blandt andet også skruet op for rengøringen, og medarbejderne vil bære visir, når de kommer tæt på gæsterne for blandt andet at tjekke, at bøjlerne sidder, som de skal i en forlystelse.
Åbner med alle rutsjebaner
Hvis man er en af dem, der glæder sig rigtigt meget til en tur i Flying Eagle eller Polar X-plorer, så er der også godt nyt, for LEGOLAND åbner med alle rutsjebanerne.
- Som retningslinjerne er lige nu, så må vi kun sende ét selskab afsted ad gangen i nogle af vores rutsjebaner, men vi har valgt, at vi alligevel vil åbne med alle vores rutsjebaner. Det kommer naturligvis til at give ekstra ventetid ved nogle af forlystelserne, men når vi samtidig arbejder med en begrænset kapacitet i parken, så forventer vi, at der bliver gode muligheder for at få prøvet en masse forlystelser, siger Christian Woller.
Husk at booke på forhånd
Den første dag er kun for Sæsonpas gæster, der har booket på forhånd, men derefter skal man fortsat booke sit besøg foreløbigt til og med august.
- Hvis man har booket et ophold på et af vores overnatningssteder, er man garanteret plads i LEGOLAND, men ellers er det meget vigtigt, at man går ind på vores hjemmeside og får booket sit besøg. Der er blevet åbnet op for, at man kan booke helt frem til udgangen af august, så man kan få planlagt sommerens LEGOLAND tur nu, hvor mange af os holder sommerferien i Danmark, siger Christian Woller.
LEGOLAND åbner mandag kl. 14.00, og fra tirsdag åbner parken kl. 11.00.
Praktisk information for pressen:
Af hensyn til praktikken må pressen meget gerne melde sin ankomst i forvejen til pressechef, Kasper Tangsig på 7950 1801 eller på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk
For at undgå sammenstimling på pladsen foran LEGOLAND åbner portene fra kl. 13.00, og forlystelserne åbner kl. 14.00. Der vil være muligt at få interview med direktør Christian Woller på dagen, og det vil også være muligt at få gennemgået de forskellige coronatiltag før og efter åbningen.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 20 30 81 84Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser1.5.2025 13:09:42 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.
Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.
Verdens første LEGO® Festival kommer til LEGOLAND®5.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender fra d. 3. maj til d. 8. juni inviterer LEGOLAND® børn og voksne til LEGO® Festival for at fejre kreativitet, sjov og fantasi.
Ny piratlegeplads med plads til alle kommer til LEGOLAND® i 202530.1.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny inkluderende piratlegeplads sætter sejl i LEGOLAND®, når parken åbner til april.
Europas største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® Billund30.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® i Billund slår dørene op til sæson 2025, bliver det med en helt ny LEGO® butik, hvor gæsterne kan bygge sig selv som LEGO minifigurer i Minifigure Factory.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum