BR slår dørene op til gennemrenoverede legeverdener

Over tusind kvadratmeter til ren og skær leg venter kun på at blive indtaget. Efter en gennemgribende ombygning åbner BR i Tilst nemlig et spritnyt legeunivers, som er langt fra den typiske legetøjsbutik.
I det nye legeunivers kan butikkens gæster blandt andet stå ved roret på et stort, sejt piratskib, som udgør butikkens centrum. Derudover kan børnene boltre sig i et fortryllende prinsesseslot, på LEGO City-politistationen, i Gurli Gris-huset eller på en af de mange andre legestationer i butikken.
Overalt i butikken er der nemlig mulighed for at gå på opdagelse i forskellige legeområder.
– Vi har glædet os helt vildt til at lægge sidste hånd på vores nye magiske legeunivers. Vi har gjort os umage for at give børnene de allerbedste muligheder for at lege, bruge kroppen, lade sig inspirere og have nogle skønne timer sammen med deres far og mor, når de besøger butikken, fortæller BR kædechef, Charlotte From.
I løbet af de sidste måneder er der blevet knoklet for at introducere BR’s nye koncept i endnu flere BR-butikker rundt i Danmark. I november 2019 åbnede den allerførste magiske legeverden i BR Rødovre, og BR Tilst er dermed den anden BR-butik af sin slags i landet. Senere på sommeren bliver yderligere to BR-butikker forvandlet til fortryllende legeverdener – nemlig BR i Odense og Kolding.
Det skal være sjovt at besøge butikkerne
De nye BR-butikker er dynamisk opbygget og indrettet, så børnene rundt om hvert hjørne i butikken kan udforske nye eventyr. Fokus er ikke længere kun på legetøjet på hylderne, men også på alt det, der følger med af fantasifulde, magiske og sjove oplevelser, som børnene kan kaste sig over, når de besøger BR.
– I BR skal vi stadig have det allerbedste legetøj og sjoveste sortiment. Men vi vil også gerne give små som store en unik oplevelse, når de besøger vores butikker. For det skal være sjovt at besøge en legetøjsbutik. Ganske enkelt. Og intet er bedre end at se de glade børn, der besøger BR, uddyber Charlotte From.
Sikkerheden i top
Åbningen af den ombyggede butik i Tilst bliver dog en anelse anderledes end normalt. Som følge af Covid-19, hvor sikkerheden kommer først, holdes der ikke en decideret åbningsfest. I butikken vil der, som i alle andre BR-butikker, blandt andet være ekstra håndsprit ved indgange og alle legestationer, afstandsmærkninger på gulvet og plexiglas ved kassen – alt sammen for at minimere risikoen for potentiel smitte.
– Vi ville gerne slippe legen løs, og det glæder vi os til. Men vi prioriterer selvfølgelig sikkerheden i vores butikker, så vi sikrer os, at det er en tryg oplevelse for både kunder og medarbejdere at være i BR. Derfor holder vi også øje med kundeantallet i butikken, så børn og forældre kan lege og udforske uden bekymring, siger Charlotte From.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, føtex og Netto, har 26 BR-butikker fordelt over hele landet og en tilhørende webshop.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
10.000 danskere har fået målt blodtrykket under indkøbsturen – og hvert tiende er for højt29.10.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Hjernesagen og Salling Group har gjort det muligt for tusindvis af danskere at opdage forhøjet blodtryk i tide og tage vigtige skridt mod at forebygge stroke – ofte uden at kende til risikoen på forhånd. Indsatsen er med til at bringe forebyggelse og blodtryksmåling helt tæt på danskernes hverdag.
Ny teknologi skal hjælpe kunderne: Scan og find de bedste avocadoer i Bilka27.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group og Bilka sætter nu turbo på indsatsen for at tilbyde kunderne de bedste avocadoer. Det skal være slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer, når en helt ny scanner nu introduceres i Bilka.
Salling fejrer julen med tre spektakulære nyheder16.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen bliver ekstra magisk i år, når Salling tænder julelysene og præsenterer tre store juleoplevelser: en ny og strålende facadeudsmykning, åbningen af Salling Christmas Garden i Aarhus og et helt nyt juleshow med musik og dans i både Aarhus og Aalborg.
Salling Group og Clever når milepæl: Over 1.000 ladeudtag på tværs af Danmark9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group og Clever har nået målet om at opsætte 1.000 ladeudtag og gør det dermed nemmere for elbilister at besøge butikkerne.
Salling Group styrker sit digitale beredskab og åbner for bedre offlinebetalingsløsninger i Bilka, føtex og Netto3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, udvidet samarbejde med Nets sikrer, at kunder i Salling Groups butikker fremover vil kunne betale med stort set alle betalingsformer under en eventuel krisesituation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


