Risiko for ’klamphuggeri’ ved opsætning af ladestandere til elbiler

Et voksende marked for ladestandere til elbiler får Dansk El-Forbund (DEF) til at frygte ’klamphuggeri’, som kan få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser, skriver fagbladet Elektrikeren. Baggrunden er eksempler på manglende eller misvisende rådgivning fra forhandlere af elbil-ladestandere til private kunder.
På spørgsmålet til thansens kundesupport om man som privatperson selv må montere en elbil-ladestander, lyder svaret i chatboksen på forhandlerens hjemmeside: ’Hej, det skulle jeg ikke se skulle være noget problem. Vi er en gør-det-selv-virksomhed, så det er op til den enkelte, hvad man synes.’
Efter samme spørgsmål via chatboksen på Evbiler.dk, som tilbyder ladeprodukter til elbiler, lyder svaret: ’Ladeboksen kommer med et rødt CEE stik, så hvis du har sådan et sat op, så kan du blot sætte ladeboksen i stikket’.
Svarene bekymrer teknisk konsulent i DEF Martin Mortensen. Han mener, at det af forhandlernes hjemmesider som minimum bør fremgå, at der findes visse krav og regler, og at det anbefales, at man kontakter en autoriseret el-installatør:
– Der er vise særregler, der skal følges. Og opsætningen kræver både grundlæggende el-teknisk viden og kendskab til reglerne.
– Hvis jeg som privatperson har et CEE stik siddende i carporten, så vil jeg jo – som Evbiler.dk anbefaler – sætte laderen til der og tro, at alt er i orden. Men det er det ikke, og jeg er bange for, at vi kommer til at se brande på den konto i fremtiden, ligesom kunderne risikerer at få problemer med forsikringsselskabet, hvis huset brænder ned, fordi man har leget gør-det-selv-håndværker.
Sikkerhedsstyrelsen slår fast, at det er mangelfuld vejledning, hvis man som kunde får at vide, at det er ’gør-det selv-arbejde’ at tilslutte en ladestander:
’Det kan aldrig blive gør-det selv-arbejde, da tilslutning af lader ikke er omfattet af bekendtgørelse om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, som enhver må udføre,’ oplyser styrelsen.
Hos branche- og arbejdsgiverorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne understreger underdirektør Simon O. Rasmussen, at et ladestik kun er lovligt og sikkert installeret, hvis det er opsat og installeret af en autoriseret el-virksomhed.
– Der stilles krav om autorisation til sådanne installationer, fordi der er stor risiko for elulykker og elbrande, når elektriske forbindelser til et ladestik ikke er planlagt og udført af autoriserede el-fagfolk. Derfor forventer vi af forhandlere af ladestik, at der i den tilhørende produkt- og installationsmanual gøres opmærksom på, at vægladeren skal installeres af en autoriseret el-installatør, og at elinstallationen skal overholde installationsbekendtgørelsen. Kunderne skal naturligvis vejledes korrekt om gældende autorisationskrav.
Læs mere på side 8-9 i fagbladet Elektrikeren: http://mags.otw.dk/danskelforbund/804/
Billeder
Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum