Ansøgningen er vejen til et nyt job for hver anden dansker

En motiveret ansøgning – enten uopfordret eller som reaktion på et jobopslag – er vejen til det seneste jobskifte for 45 pct. af danskerne. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.
Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at der er adskillige gode grunde til, at ansøgningen stadig er den mest anvendte rekrutteringskanal herhjemme.
”Det gælder for alle arbejdsgivere, at de anvender de rekrutteringskanaler, der giver det bedste felt af kandidater til en stilling. Det er dyrt at rekruttere en ny medarbejder, ikke mindst hvis man ikke får ansat den rigtige kandidat til jobbet. Jobopslag og ansøgninger giver et mere fyldestgørende billede af, hvilke kandidater der er i spil til stillingen, og derfor vælger mange virksomheder også denne tilgang. Skal man have et godt overblik over rekrutteringsbasen, kan det sjældent alene gøres ved at få headhuntere til finde et udvalg eller ved at trawle LinkedIn igennem for mulige kandidater,” siger han.
”Det spiller helt sikkert også en rolle, at ledige stillinger i det offentlige altid skal slås op, og samme type aftaler kan også findes på det private arbejdsmarked. Det medvirker naturligvis også til, at så mange jobskifter sker via disse såkaldte åbne rekrutteringskanaler,” siger Morten Thiessen.
Undersøgelsen viser også, at jobskiftet for sammenlagt 38 pct. vedkommende er sket via de såkaldte lukkede rekrutteringskanaler som opfordringer fra folk i ens netværk eller ved headhunting.
”I visse nicher er rendyrket headhunting helt sikkert mere udbredt, end det generelle billede viser. Det gælder ikke mindst blandt IDAs privatansatte medlemmer. Sidste år blev 6 ud af 10 ingeniører forsøgt headhuntet via folk i deres netværk. Og jo stærkere netværk du har, jo flere prik på skulderen vil du også få. Men det er altså langt fra det samme som, at ansøgningen ikke har relevans længere. Det viser disse tal, at den i høj grad har, og også uanset om man er faglært eller har en lang videregående uddannelse,” siger Morten Thiessen.
Hvordan fik du dit seneste job?
Jeg var aktivt jobsøgende og fandt det selv via fx jobannoncer, job-opslag på jobportal eller uopfordret ansøgning. |
45% |
Jeg blev opfordret til at søge det via henvendelse fra virksomheden/en medarbejder |
20% |
Jeg blev opfordret til at søge det fx gennem headhunterfirma/ rekrutteringsbureau |
5% |
Jeg blev opfordret til at søge det af en i mit netværk |
13% |
Andet |
17% |
Total |
100% |
Kilde: Userneeds for IDA. Note: Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 18-70 år. I alt har 2.000 personer svaret på spørgsmålene.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64 / e-mail: slr@ida.dk
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 204013.5.2025 07:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år.
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum