Danmark har fået apotek nr. 500
Det er gået stærkt, siden en ny lov for fem år siden tilskyndede til etablering af flere apoteker i Danmark. Antallet er steget med 60 pct., og i morgen den 2. juni 2020 rundes endnu en milepæl: Apotek nr. 500 åbner. Det sker i Guldborgsundcentret i Nykøbing Falster, hvor Guldborgsund Svane Apotek er klar til at tage imod kunder.
At få flere apoteker og dermed give danskerne lettere adgang til medicin var et af målene med at ændre lovgivningen i 2015. Den tillod hver enkelt apoteker at etablere op til otte apoteksenheder.
Størstedelen af de 188 nye apoteker er åbnet i de større byer, hvor der er flest kunder og bedst økonomisk grundlag for at drive apotek. Men også en række mindre byer rundt om i landet har de seneste fem år fået glæde af et lokalt apotek.
Udviklingen i antallet af apoteker har været mest markant i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 70 pct. Dernæst kommer hovedstadsområdet med en stigning på 67 pct.
Der er ikke alene kommet flere apoteker. De holder også længere åbent. I 2015 havde 88 apoteker en ugentlig åbningstid på mere end 47 timer, og det tal er nu steget til 157 apoteker. Danskerne har desuden fået bedre muligheder for at købe medicin i weekenden, hvor knap 100 apoteker har søndagsåbent.
Samtidig er den tid, man skal vente for at blive ekspederet på apoteket, faldet markant. I 2009 måtte man i gennemsnit vente 5 minutter, når man skulle hente sin medicin. Nu venter man under 2½ minut.
”Apotekerne har på alle måder opfyldt politikernes ønske om større tilgængelighed og mere konkurrence apotekerne imellem. Det har givet danskerne meget lettere adgang til medicin. Aktivitetsudvidelsen er vel at mærke sket, uden det er gået ud over det sundhedsfaglige niveau. Apotekernes kunder bliver fortsat ekspederet af veluddannede lægemiddelspecialister, der giver en højtkvalificeret rådgivning,” siger Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening.
Læs analysen af apotekssektorens udvikling her: https://www.apotekerforeningen.dk/-/media/apotekerforeningen/analysertilgaengelighed/nyhedsbrevsanalyse---oget-tilgaengelighed-med-apotek-nummer-500.pdf
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum